Annonce
Trekantområdet

Trafikuheld på motorvejsrampe efter tissepause

Tidligt torsdag morgen kørte to biler sammen ved afkørsel 44 øst for Nyborg. Den ene part havde parkeret sin 25 meter lange lastbil i nødsporet for at træde af på naturens vegne.
Annonce

Artiklen er opdateret med en version, hvor navnet på chaufføren er blevet udeladt. Det skyldes, at chaufføren muligvis kan imødese at blive sigtet for brud på færdselsloven. Normalt skriver Fyens.dk kun navn på personer i sager om lovovertrædelser, hvis de idømmes mere end et års ubetinget fængsel.

Nyborg: - Jeg havde lige sat mig ind i lastbilen. Så lød der et ordentligt brag, og hele bilen gav et ryk.

Sådan fortæller en lastbilchauffør til Fyens Stiftstidende ved 8-tiden torsdag morgen. Lidt over en time forinden fik Beredskab Fyn en melding om et trafikuheld på rampen ved motorvejsafkørsel 44 øst for Nyborg med fastklemte.

Her havde chaufføren parkeret sin 25 meter lange lastbil i nødsporet, fordi han havde brug for en tissepause, da en firmabil med åbent lad ramte ham bagfra.

Lastbilen og firmabilen kolliderede i nødsporet. Her havde lastbilchaufføren parkeret sit 25 meter lange køretøj for at tisse. I forbindelse med beredskabets indsats blev lastbilen flyttet 10 meter, så man kunne hjælpe den anden part fri. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce

Døren skulle klippes op

- Jeg skyndte mig ud for at se, hvad der er sket, og får øje på manden, der sidder fastklemt. Men han er ved bevidsthed hele tiden og fortæller mig, at han vist var faldet i søvn, lige inden uheldet skete, fortæller lastbilchaufføren, som i situationen skyndte sig at ringe 112.

- Jeg forsøgte også at stoppe et par bilister, så jeg ikke skulle stå med det hele selv. Men de kørte bare videre. Det overraskede mig meget, siger chaufføren, hvis ben stadig ryster, når han tænker tilbage på episoden.

Ifølge indsatsleder Nicolai Clausen var manden i firmabilen selv i stand til at gå derfra. Forinden var beredskabet dog nødt til at klippe døren op, så han kunne komme ud. Manden blev efterfølgende kørt fra stedet i en ambulance, men har det efter omstændighederne godt, fortæller han.

Annonce

Ikke plads ved tankstationen

Tilbage står chaufføren, der egentlig var på vej til Aarhus, da tissetrangen pludselig meldte sig.

- Jeg kunne ikke køre ind ved tankstationen, fordi der ikke er plads til min lastbil. Derfor havde jeg kun to muligheder: Enten at tisse i bukserne eller at holde ind til siden. Jeg valgte det sidste. Men var den anden bare kommet 10-15 sekunder senere, så havde jeg nået at køre derfra, bemærker han.

Afkørslen er spærret på ubestemt tid, mens oprydningen står på. Foto: Kasper Riggelsen
Chaufføren var stadig rystet oven på trafikuheldet, der fandt sted ved 7-tiden torsdag morgen. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter Fredericia Teaters konkurs: Byrådet går efter at få støtte fra staten til genrejsningen

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce