Annonce
Danmark

Amalie er en ninja på Black Friday: - Man tager ikke ud for at hygge sig

Amalie Land er lægestuderende, og derfor har hun ikke et stort gavebudget. Blandt andet derfor handler hun julegaver på Black Friday. Gaverne bliver større, men budgettet er det samme, fortæller hun. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Amalie Land er målrettet, fokuseret og effektiv på Black Friday. Når dagen er slut, skal alle julegaverne nemlig være i hus.

Når Amalie Land på 22 år tager til Black Friday, er det ikke for sjov. Der er ikke plads til at ose, sludre med ekspedienter eller have veninder på slæb. Når dagen er omme, skal hun nemlig gerne have gjort alle sine julegaveindkøb - det vil sige have købt 10-12 julegaver. Sådan har hun gjort de sidste tre år, og sådan kommer hun også til at gøre i år.

- Min farmor starter med at købe den første julegave i januar, og så bruger hun resten af året på at handle de sidste. Det er en helt uoverskuelig tanke for mig, siger hun og tilføjer, at der især er to ting, der tiltaler hende ved Black Friday.

- Jeg får det hele overstået på en gang. Det koncept tiltaler mig enormt meget. Jeg har travlt i hverdagen, og derfor giver det god mening for mig at sætte en enkelt dag af til at handle julegaver. Derudover kan man jo faktisk også spare en del penge, siger hun.

Amalie Land kan egentlig godt lide at handle, og hun bruger gerne et par timer på at gå på loppemarked eller handle genbrugstøj, men på Black Friday køber hun typisk ikke ting til sig selv. Der er hun hurtig og målrettet. På en mission, som hun siger.

- Jeg har tænkt over, hvad jeg skal have, når jeg tager på Black Friday. Man tager ikke ud sådan en dag for bare at hygge sig, siger hun.

Annonce

Jeg får det hele overstået på en gang. Det koncept tiltaler mig enormt meget. Jeg har travlt i hverdagen, og derfor giver det god mening for mig at sætte en enkelt dag af til at handle julegaver.

Amalie Land

En fast fremgangsmåde

Som rutineret Black Friday-shopper har Amalie Land også udviklet en strategi for, hvordan hun hurtigst og bedst kommer igennem dagen. Forberedelserne starter et par uger inden Black Friday, hvor hun skriver ud til venner og familier og beder om ønsker, og efterhånden som de kommer ind, begynder hun at lave en rute i hovedet. Hun ved af erfaring, at der er nogle butikker, som ikke har helt nok ekspedienter på under Black Friday, og så er der også de butikker, hvor folk skal have meget hjælp. Det er typisk i butikker, hvor folk går efter noget meget specifikt. Her starter Amalie Land sin Black Friday.

- Folk leder ikke bare efter en sort trøje, og derfor skal de ofte have hjælp. Der kan man godt blive lidt irriteret over at stå i kø, men sådan er det jo. Jeg sørger for at få de trælse butikker overstået først, siger hun.

Typisk begynder hun i Rosengårdcentret og slutter inde i byen.

- Jeg slutter af under åben himmel, det er rarest, siger hun.

Ømme arme

Sidste år havde hun forelæsninger på Black Friday, men hun skulle først være på universitetet klokken 10, og derfor kunne hun nå Rosengårdscenteret fra morgenstunden. Hun troede, hun ville være alene, men hun tog fejl.

- Der var kvinder overalt, griner hun.

Men det var et godt træk at tage derud så tidligt, for der var virkelig mange penge at spare for de morgenfriske, opdagede Amalie Land.

Efter at have fået sat flueben ud for de første gaver på indkøbslisten tog hun ud på Syddansk Universitet, hvor hun læser til læge, og fire timer senere, da hun var færdig med forelæsningerne, tog hun tilbage til Rosengårdcentret.

- Det er en meget hektisk dag, og sidste år havde jeg helt ømme arme af at bære indkøbsposer, da jeg kom hjem.

Amalie Land har ligesom alle andre set videoerne fra Black Friday i USA, hvor folk går amok i en indkøbsrus, men sådan synes hun alligevel ikke, det er.

- Jeg har aldrig haft nogen dårlige oplevelser, og folk er egentlig meget glade. Der er mange mennesker, og alle har et mål, men det bliver aldrig ubehageligt, siger hun og tilføjer, at hun af og til går til lagersalg, og at det er en helt anden boldgade.

- Der kan det godt være meget voldsomt med skubben og masen. Det er nærmest, som når folk bliver lukket ind til Roskilde Festival. Sådan er det slet ikke på Black Friday.

Amalie Land med et par af de julegaver, som hun tidligere har købt til kæresten på Black Friday. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Større gaver

Et enkelt år prøvede hun at regne på, hvor meget mere hun får ud af pengene, når hun handler på Black Friday, for selvom pengene nu rækker længere, så bruger hun ikke færre penge. Hun kan bare købe større gaver.

- Jeg fandt ud af, at jeg havde “sparet” 2000 kroner. Det, synes jeg, er ret mange penge for sådan en som mig på SU. Samtidig er det også ret fedt, at jeg kan give større gaver - jeg får ligesom udvidet sortimentet, siger hun.

Når Amalie Land er færdig med at læse til læge og begynder at få løn er hun ikke sikker på, at Black Friday vil trække på samme måde, som den gør nu.

- Jeg tænker ikke, at jeg til den tid gider bruge en afspadseringsdag på Black Friday, men hvis jeg gør, så skal det være for komforten i at få det hele overstået på en dag, lyder det fra Amalie Land.

Det bedste køb, hun har gjort under en Black Friday, var lidt atypisk til sig selv. På det tidspunkt stod hun for at skulle på en højskole, der har fokus på musik og sang, og havde i længere tid ønsket sig et lydkort.

- Det var som udgangspunkt et rigtig dyrt lydkort, og jeg havde lige betalt for højskolen, så jeg havde ikke så mange penge. Lydkortet blev sat 1300 kroner ned på Black Friday, hvilket er ret meget, og jeg tror også, at ekspedienten var lidt overrasket over, at det pludselig var blevet så meget billigere. Men det var det.

Sidste år regnede Amalie Land ud, at hun skulle have givet 2000 kroner ekstra for de gaver, som hun købte, hvis ikke hun havde købt dem under Black Friday. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Cyber Monday

Amalie Land kan ikke helt huske, hvordan hun fik idéen til at få alle julegaveindkøb overstået på Black Friday, men hun mener, det startede med en mail i hendes mors indbakke.

- Jeg tror, hun fik nogle Black Friday-tilbud på mail, og så tog jeg med hende ud, og det er nok den vej rundt, at jeg opdagede, at man kunne spare ret mange penge på Black Friday.

Hvis Amalie Land ikke kommer helt i hus med gaverne, når hun er færdig i Rosengårdcentret og i gågaden i Odense, køber hun de sidste på nettet. Efter Black Friday kommer nemlig Cyber Monday, som er den helt store tilbudsdag på internettet.

- Min kæreste læser it, og han køber alt på Cyber Monday. Det er ligesom hans ting, lyder det fra Amalie Land.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce