Annonce
Danmark

Analyse: Derfor skinner solen på B&O

De dyreste tv og højttalere er stadig den største varegruppe for B&O og kaster samtidig stjernestøv ud over alle de knapt så dyre produkter. Arkivfoto: Jacob Grønholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Allerede før jul overraskede Bang & Olufsen omverdenen ved at skrue op for forventningerne til det næste regnskab, og tirsdag blev tallene bekræftet: Salget af B&O-produkter går frem, og Struer-virksomheden kan endda tjene penge på dem. Dermed kan B&O - i hvert fald for en stund - slippe for at høre på, at mærket er for småt til at være et selvstændigt luksus-brand. Aktionærerne, der sidste år gik med til en kapitalforhøjelse på 400 millioner kroner, kan også ånde lettet op.

Her er, hvad du skal vide om Bang & Olufsen:

1. Dyrt er godt

B&O er med topchefen Kristian Teär i spidsen i gang med at gøre en ny strategi til virkelighed. Med strategien står B&O ved, at man sælger lyd- og tv-udstyr i den helt dyre liga. Man skærer ned på antallet af forhandlere, så B&O bliver oplevet som noget helt specielt. Det vakte således opsigt, da B&O blev fjernet fra elektroniksupermarkedet Powers hylder i Danmark, men det skete for at værne om eksklusiviteten omkring et Bang & Olufsen-produkt. Det skal helst opleves hos en autoriseret B&O-forhandler.

Ja, mange forbinder efterhånden B&O med hovedtelefoner og små, veldesignede højttalere. Men den såkaldte ”staged”-kategori med de dyreste tv og gulvhøjttalere udgør stadig 37 procent af B&O’s omsætning. Det er dermed den største varegruppe for virksomheden og kaster stjernestøv ud over alle de knapt så dyre produkter.

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg

2. Coronakrisen giver medvind

Nogle virksomheder har klaret sig ekstra godt igennem coronakrisen, og B&O er én af dem. Indretning af hjemmet er kommet i fokus, og for mange har det betydet indkøb af B&O-udstyr. Kan man ikke gå i biografen, må man have en ordentlig hjemmebiograf. Udbredelsen af hjemmearbejdspladser har også fremmet salget af hovedtelefoner og højttalere, der også kan bruges til telefonmøder.

Men coronakrisen har selvfølgelig også presset B&O, der har set sine butikker blive lukket ned, og det fortsætter bare. På et møde med investorer oplyste ledelsen tirsdag, at 168 ud af B&O’s over 400 butikker lige nu er lukket på grund af coronarestriktioner. De butiksansatte kan stadig udlevere produkter og køre hjem og installere hos kunderne. Men forventningerne til 2021 tages med et stort forbehold for, hvordan pandemien udvikler sig.

3. B&O sparer sig til succes

Et lille overskud på 12 millioner kroner ud af en omsætning på 693 millioner er en virkelig god nyhed, når den kommer fra Bang & Olufsen. Virksomheden har været rost for sine avancerede lydprodukter, som bare har været alt for dyre og komplicerede at producere. Det er der ved at blive ryddet op i. Skærmene til B&O’s fladskærms-tv kommer fra LG, og mange andre opgaver er sendt ud til underleverandører. Teknologier kan genbruges på tværs af produkter. Det er alt sammen metoder, som andre virksomheder har forfinet i årevis.

Den seneste strategi rummer et spareprogram på 175 millioner kroner, der skal nås til regnskabsåret 2021-2022. Med de seneste tal har man opnået besparelser på 63 millioner kroner om året, blandt andet på fyringer i administrationen. Man har altså sparet sig til overskuddet, og investorerne vil klart forvente, at der er mere at hente på den front.


Man har altså sparet sig til overskuddet, og investorerne vil klart forvente, at der er mere at hente på den front.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Åbenhed i byrådet? Uenige politikere fandt hinanden på ét punkt

Fredericia

Den engelske coronavariant er i Fredericia: Nye skærpede retningslinjer betyder, at nære kontakter skal i selvisolation i 14 dage

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Vi bør kunne lukke lidt op om 14 dage

Fredericia

Fra stilhed til flere dages kø: Pludselig er der pres på det lokale corona-testcenter

Fredericia For abonnenter

Mr. BMX gik ned med flaget og næsten fallit: Men nu kan Johnny Lassen hejse det igen

Annonce