Annonce
112

Børnene flytter til naboskolen: Men Andkær Skole skal helst ikke stå tom hen

Andkær Skole byder på nogle gode lokaler, men hvad skal de bruges til, når de om få år ikke længere skal fungere som indskoling på Fælleshåbsskolen. Arkivfoto
Fælleshåbsskolens afdeling i Andkær skal flytte til afdelingen i Gauerslund. Det betyder, at skolen i Andkær vil komme til at stå tom om få år. Men hvad der så skal være, skal man nu til at finde frem til.

Andkær: Hvad skal der være i de tomme lokaler, når Andkær Skole om få år skal lukke, og elever og ansatte skal flytte til nye lokaler i Gauerslund?

Det vides ikke. For selvom der i nogle år har været politisk syslet med tanken om at flytte elever fra specialafdelingen på Mølholm Skole til skolen i Andkær, så er de tanker blevet droppet.

- Der har været mange tanker i den retning, men de tanker er ikke så relevante mere, som de var for år tilbage. Vi har en helt anden strategi nu angående elever i specialafdelinger, så tankerne om en flytning til Andkær er sat i bero, siger Torben Elsig-Pedersen (R), der er formand for børne- og familieudvalget.

Men hvad skal så ske?

- Vi har jo ingen ønsker om, at der skal stå den slags lokaler ledige i Andkær, så der skal skabes dialog med borgerene om, hvad der kan og skal ske med skolen. Det kan måske være noget kulturelt eller erhverv, eller hvad det nu kan være. Det kan jeg ikke lige byde ind med lige nu, men der skal bestemt gøres noget, så det er vigtig, at vi får en løbende debat og dialog mellem borgere og politikere, siger han.

Annonce

Lokalråd afventer

Det er et enigt byråd, der bakker op om, at Fælleshåbsskolens afdeling i Andkær skal lukke ned og flytte til skolens afdeling i Gauerslund.

Endnu er beslutningen dog ikke endelig. Budgettet skal nemlig, vanen tro, behandles en anden gang, og så længe det står på, ønsker Andkær Fritidsforening, som fungerer som lokalråd i Andkær, ikke at kommentere på sagen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce