Annonce
112

Anholdt i nat: Dårligt pust afslørede alligevel en høj promille

Arkivfoto: Rådet for Sikker Trafik.
Annonce

Nørre Aaby: Han havde ikke udpræget lyst til at puste i det alkometer, som betjenten holdt foran ham, og det var der en åbenlys årsag til: Manden var fuld.

Det stod klart, da en politipatrulje klokken 2.49 natten til onsdag havde fået standset en bil på Østergade i Nørre Aaby. Ifølge politiets oplysninger sad en 34-årig mand fra Middelfart bag rattet i bilen, og det burde han ikke gøre.

En borger havde bemærket, at bilen kørte underligt, og vedkommende ringede derfor til politiet.

Betjentene kunne konstatere, at bilisten lugtede kraftigt af alkohol, og han pustede ifølge patruljen kun modvilligt - og med "et dårligt pust" - i alkometeret.

Det var dog nok til at registrere en alkoholpromille på 2, og manden blev derfor sigtet for spirituskørsel og anholdt for at blive kørt til en blodprøveudtagning, så hans promille kunne blive fastslået præcist.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Annonce