Annonce
Kultur

Animation med kønskamp og babymagt

Kønsrollerne i ?De utrolige 2? er byttet totalt rundt: Mor er superhelten her. Foto: The Walt Disney Company Nordic

Alle højaktuelle temaer og spændende debatemner kvæles af hysterisk effektophobning i "De utrolige 2"

Film: Først var det den Hollywood-glittede "Book Club", så den britisk-seriøse "Dommerens valg" og nu er det så det Disneyske animations-action-orgie "De utrolige 2", der har stærke, modne og handlekraftige kvinder i front. Interessant, bemærkelsesværdigt og anderledes, uanset de fejl og mangler, disse film så end må have.

I anden omgang af animationen om "De utrolige" tages adskillige utraditionelle spørgsmål og temaer under behandling: Om superhelte er af det gode eller af det onde? Om de skal hyldes, dyrkes eller helt forbydes? At kvinder bare er de stærkeste, sejeste og klogeste - både på hjemmefronten, i moderrollen og på selv det farligste job. Underordnet ligger så teenageforelskelse, sorg og oprør, babymagt og babykrav og et godt, gammeldags hævnmotiv. Det er store, tunge og seriøse sager i en familiekomedie.

De fem fast sammentømrede og samarbejdende medlemmer af familien Utrolig fejler for en gangs skyld, da de hopper i de knaldrøde latex-dragter: De magter nemlig ikke at standse og uskadeliggøre den grusomme Bore-bisse og hans enorme bor. Dette bliver dråben, der får magthavernes bæger til at flyde over: Superhelte forbydes herefter simpelthen totalt.

Mor, Elasti-pigen, kører motorcykel, så Tom Cruises Ethan Hunt må blegne af misundelse, mens hun frelser verden. Foto: The Walt Disney Company Nordic

Ambitiøs mundfuld

Det er ikke alle, der bifalder dette: Den brede befolkning elsker stadig heltene, og nu, da en grusom skurk, The Screenslave, dukker op på skærmene og hypnotiserer både medie-ansatte og medie-brugere, er den igen brug for en Utrolig: Mor Utrolig også kendt som Elasti-pigen.

Og så bliver filmen voldsomt kønspolitisk på komisk familiefilmvis: For hvor Mor før havde totalt styr på både superheltindekarrieren og husmoderpligterne, har nu hjemmegående Far ikke styr på noget som helst. Han magter ikke at hjælpe med hverken lektier eller kærestesorger, orker ikke at kokkerere og dejser dødtræt om, da baby afslører sine mange superkræfter.

Uden Mor er Far simpelthen magtesløs og hjælpeløs, uden Far og familien er Mor simpelthen almægtig verdensfrelsende superheltinde. Se, det er da en yderst anderledes, aktuel og original (køns)rollefordeling i en Hollywood-produktion.

At behandle disse meningsladede temaer i underholdende animations-form er en voldsomt ambitiøs mundfuld i sig selv, men filmen insisterer også på at overdøve alt det fine og anderledes med hæsblæsende effekter, som intet tilføjer, men tværtimod kvæler alt meningsfuldt.

"De Utrolige 2"

Tilladt for alle, anbefales over 7 år.

Længde (incl. kortfilmen "BAO"): 1 time og 58 minutter.

Far er ude af stand til at magte husmoderpligterne og livet som hjemmegående. Foto: The Walt Disney Company Nordic
Baby JackJack afslører store mængder af fantastiske superkræfter, og så får Far endnu mere at se til i hjemmet. Foto: The Walt Disney Company Nordic
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce