Annonce
Udland

Anklager afviser klager og lægger endeligt låg på Palme-sag

Tt News Agency/Reuters
Efterforskningen af drabet på Olof Palme vil ikke blive genoptaget trods massiv kritik af konklusion.
Annonce

Efterforskningen af drabet på den tidligere svenske statsminister Olof Palme vil ikke blive genoptaget.

Det siger chefanklager Lennart Guné onsdag ifølge flere svenske medier.

Meldingen kommer, efter at chefefterforsker i sagen Krister Petersson i juni endelig kunne pege på gerningsmanden til drabet, der blev begået 28. februar 1986.

Her blev Stig Engström, også kendt som Skandiamanden, udpeget som drabsmanden.

Den konklusion blev hurtigt mødt med massiv kritik fra flere kanter. Ikke mindst fordi politiet hverken kunne knytte tekniske beviser, dna-spor eller gerningsvåben til Stig Engström.

Siden juni har chefanklager Lennart Guné modtaget adskillige henvendelser og klager over konklusionerne i politiets rapport.

Ingen af dem har dog givet anledning til at genoptage efterforskningen, siger han.

- Ingen af de personer, som har anmodet om en ny undersøgelse, har en sådan tilknytning til den afsluttede forundersøgelse, at det berettiger en materiel gennemgang af anklagerens konklusion, siger han ifølge Expressen.

En meningsmåling har vist, at under en femtedel af svenskerne tror, at det var Stig Engström, der dræbte Olof Palme i det centrale Stockholm i 1986.

Engström befandt sig omkring gerningsstedet på aftenen, hvor Palme blev dræbt. Det blev dog allerede kendt umiddelbart efter drabet.

Han blev kendt som Skandiamanden, fordi han på det tidspunkt var ansat i forsikringsselskabet Skandia.

Stig Engström døde i 2000.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Minister og borgmestre er enige: Tredje Lillebæltsbro står ikke forrest i køen til milliardinvesteringer

Fredericia

En kamp om top-8 venter på FHK

FC Fredericia

Tilfreds FC-træner: Vi skal blive bedre til at lukke kampene

Fredericia For abonnenter

Per og Dennis har ventet i årevis på lokalplaner - politiker vil have fokus på sagsbehandlingstiderne

FC Fredericia

FC Fredericia tog tre vigtige point og sprang op på andenpladsen

Annonce