Annonce
forside

Anklager: Hvorfor fortsætter du med at kontakte drenge helt op til din retssag?

Arkivfoto: Camillia Prytz
fredericia - Efter i juli at være blevet løsladt fra 11 måneders varetægtsfængsling er en 38-årig fredericianer flyttet til Fårvang nordøst for Silkeborg.

Det kom frem på den første af tre retsdage i Retten i Kolding mandag, hvor manden er anklaget for flere sexovergreb mod mindreårige drenge i Fredericia i årene 2008 til 2015.

Læs også: Omfattende sexsag: 38-årig nægter det meste - men erkender onani med 15-årig

- Så hvad i alverden får dig til at stå på Hammel Hestemarked og dele gratis billetter ud til unge?, ville senioranklager, Helle Iversen, Sydøstjyllands Politi, vide.

Ifølge politiet fortsætter den 38-årige nemlig med at søge kontakt med drenge, og Helle Iversen lagde ikke skjul på, at politiet mener, det er for at begå nye overgreb eller blufærdighedskrænkelser. Selvom det skal understreges, at fredericianeren ikke er sigtet eller tiltalt for strafbare forhold uden for Sydøstjyllands Politikreds.

Det var ikke noget

Den 38-årige afviste, at hans tilnærmelser på hestemarkedet i Fårvangs naboby for få dage siden fra 1. til 4. september var med gustent, endsige ulovligt, overlæg.

Han forklarede, at han havde åbnet en hjemmeside, han gerne ville have trafik på, og at han sammen med billetter til hestemarkedets tivoli, som han havde fået, også delte flyers for hjemmesiden ud:

- Det var både til børn, unge og voksne, til drenge og piger, mænd og kvinder. Til fulde folk - til alle.

Læs også: Anklager kræver pædofili-tiltalt tre år i fængsel

- Var det i virkeligheden ikke fordi, du dybest set har en drift, du ikke kan styre?, spurgte anklageren imidlertid, men det benægtede den 38-årige.

Har en lyst til onani

Han fortalte dog selv i retten, at han efter en hjerneskade, pådraget som barn, lider af angst og tourettes syndrom, som ifølge ham selv gør det "umuligt for mig at bremse". Ikke mindst når han oveni drikker, hvad den 38-årige har gjort i 25 år. Tourettes syndrom er en lidelse karakteriseret ved underlige lyde og muskelbevægelser, man ikke kan holde tilbage. Men ifølge den tiltalte gælder det også seksuelle impulser. Han betegnede sig som biseksuel. Dog ikke interesseret i egentlige samlejer eller oralsex med mænd og drenge:

- Men, og det kan lyde perverst, jeg tænder på at onanere med drenge.

Politi: Du har motiv

Netop disse oplysninger støtter politiet sig til for at bevise, at den 38-årige har et motiv til at forgribe sig på mindreårige, hvad han altså som sagt selv pure afviser.

Fredericianeren har dog erkendt ét tilfælde af berøringer af en 13-årig i Erritsø - som selv ville, sagde den 38-årige - og derudover fire-fem tilfælde af onani sammen med en af de andre drenge i sagen. Dog først efter at denne var fyldt 15 år, fastholdt han. Så ville det som bekendt være lovligt, selvom anklagemyndigheden også har gjort den store aldersforskel på ham og drengene i hans bekendtskabskreds til et tema for undren.
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes. Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen. De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen. Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere. Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren. For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen? Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst? Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje? Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen? Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til. Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt. Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce