Annonce
Digitalt

Anmeldelse: "The Sinking City" flyder lige akkurat ovenpå

The Sinking City er stemningsmættet, uhyggeligt og spændende - men også en smule trægt at komme i gang med. Pr-foto
"The Sinking City" er som en god Lovecraft-historie: gammeldags, tung og proppet med stemning.

Multi-platform: De senere år har gyserforfatteren H.P. Lovecraft fået lidt af et comeback. Godt hjulpet på vej af brætspil som Arkham Horror og Eldritch Horror har historierne om Cthulhu og hans kumpaner fundet tilbage i det 21. århundredes populærkultur, hvor heller ikke serier som "Stranger Things" kan sige sig fri for at have fået lidt inspiration fra Lovecraft. Seneste tentakel på stammen af lovecraftian-underholdning er "The Sinking City".

Du spiller Charles Reed, en privatdetektiv fra Boston, der bliver plaget af mareridt og derfor tager til byen Oakmont, hvor han vil undersøge sine egne og andres syner, mareridt og mentale forstyrrelser. Oakmont er en fiskerby, der er blevet ramt af en slem oversvømmelse, en oversvømmelse, der har bragt monstre og andet utøj med sig. For at det ikke skulle være nok, så bliver du også hvirvlet ind i den ene mordgåde efter den anden, mens du og byen gradvist går fra forstanden sammen.

Annonce
Der er masser af mysterier at opklare og gåder at løse i The Sinking City. Pr-foto

For fans

Hvis du er på udkig efter en AAA-titel med strømlinet action og masser af flot grafik, så skal du kigge et andet sted hen. For "The Sinking City" er ingen af delene. Det er håbløst gammeldags, det er grimt, og det er til tider frustrerende tungt at danse med. Men det rummer også en vis charme i al sin ubehjælpsomhed. Som om det var meningen.

For samtidig er det spændende at gå rundt og lede efter spor i Oakmont, det er fascinerende at gå på opdagelse i mord, indbrud og andre forbrydelser, og stemningen af forfald og trøstesløshed er tommetyk. Hvis man altså lige kommer over den første hurdle og lærer spillet at kende. Og det er netop derfor, at jeg tror, at det kunne være med fuldt overlæg - for Lovecrafts historier er netop tunge at læse, til tider ubehjælpsomt fortalt og skide uhyggelige.

Med andre ord: Er du til Lovecraft, så er der mange gode timer at hente i "The Sinking City". Er du ikke, så er det her nok ikke vejen at gå. For det er i høj grad et spil for fans af ham og af genren - ikke for de brede masser. Og det er både spillets styrke og svaghed.

Titel: The Sinking City

Platform: PS4, Xbox One, pc, Nintendo Switch

Udgivelsesdato: 27. juni

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

Fredericia

De unge får kortere snor: Skoleleder sætter kontant ind mod snus solgt i skoletiden

Annonce