Annonce
Læserbrev

'Anni, det er vrøvl' - en landmand svarer igen på læserbrev

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

Læserbrev: Så er Anni Jakobsen 8. august endnu en gang ude at chikanere landbruget med usaglig kritik uden nogen dokumentation (læserbrevet "Bæredygtigt Landbrug laver charmeoffensiv i sommervarmen", red.)

Bare løse sommerfloskler, der udstiller Annis uvidenhed igen.

Som moderne landmand synes jeg, at det er prisværdigt, at Jysk Fynske Medier giver spalteplads til debat omkring en af de vigtigste ting her i livet, nemlig den daglige mad, vi alle spiser.

Positivt at mange landmænd har skrevet indlæg om deres syn på fødevareproduktionen, både som oplysning til forbrugerne omkring vores daglige arbejde og omkring politiske urimeligheder.

Og så er det jo lige meget, om man er medlem af et politisk parti, Bæredygtigt Landbrug eller Landbrug & Fødevarer.

Jeg er selv medlem i begge organisationer og i en fodboldklub i Jelling. Dette for at sige, at det er budskabet fra indlæggene, der er vigtigt, og ikke hvilket medlemskort man har.

Anni, det er vrøvl, at der er massiv EU- og statsstøtte til konventionel produktion. Der gives et tilskud pr. hektar i hele EU, for at man har fødevaresikkerhed, og for at fødevarepriserne holdes nede.

Jeg går ud fra, at du ved, at når der gives stadig større tilskud til økologisk landbrug, såvel som "tvungen" brug i offentlige institutioner, er det kun i Danmark, der er statsstøtte til den slags. Penge, der kunne være brugt til den omsorg og nærhed, der gang på gang efterspørges i børne- og ældreplejen.

Du skriver, at flere vælger vegetarisk. Fint, for det kommer jo også fra landbruget. Vi producerer som bekendt det, folk vil købe.

Og nej, salget af økologiske varer stiger ikke. Der produceres langt mere, end der kan sælges - både overskud af øko-mælk og øko-æg afsættes som konventionelt for ikke at blive "smidt ud".

Ja, der sælges en del smågrise til udlandet, men de transporteres under dyrlægekontrol i fuldt godkendte lastbiler, hvor grisene har fri adgang til drikkevand under hele turen.

Chaufførerne fortæller, at når først de ruller på vejene, ligger grisene trygt og sover i savsmuldsstrøelsen.

Når det danske samfund nu har pålagt landbruget afgifter og restriktioner, som tyskerne ikke har, er det stærkt medvirkende til, at de kan give op til 80 kr. mere for en gris på 30 kg.

En kollega, der producerer 25.000 grise om året, opnår således ca. to mio. kr. mere for det samme arbejde.

Flot at kalde det dårligt samfundssind, når landmænd prøver at sikre sig økonomi til dagen og vejen.

Og nej, tyske slagteriarbejdere er ikke underbetalte. De har overenskomst som de danske, men andre skatteregler og hus- og bilpriser.

Det med at jagte den sidste krone er vel mere, når danske forbrugere valfarter til grænsekiosker og henter en mio. danske dåsebajere om dagen. Eller køber forbrugsvarer på nettet i stedet for med samfundssind at støtte de lokale butikker.

Lad os nu alle sammen håbe på, at vi får en god høst med masser af kernesunde produkter.

Annonce
Knud Jeppesen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danskere har også været på vandring

Læserbrev: I disse år, hvor store folkemængder, især fra Mellemøsten, er på folkevandring til Vesten, er det sundt at tænke på, at der var en tid, hvor vi danskere også var på vandring og slog os ned i store mængder i udlandet. Jeg tænker her ikke alene på folkevandringstiden efter Roms undergang, men for vi danskeres vedkommende også på vikingetiden, da England og Danmark var et dobbelt kongerige under Knud den Store. På den tid slog vi os i store mængder ned i, hvad man har kaldt Danelagen i England. Men forud for dette var der store mængder af jyder, der fulgte anglere og saksere, da disse slog sig ned i England allerede efter det romerske styres fald i landet ca. 400 e. Kr. Hvad der er mindre kendt er, at bornholmere tilsyneladende slog sig ned i, hvad der i dag er det franske landskab Burgundiet. Dette fremgår af et forholdsvist nyt engelsk værk, der under titlen "Vanished Kingdoms" ("Forgangne kongeriger"), af historikeren Norman Davies, udkom i 2011. Jeg var under mine studier løbet på den oplysning, at Bornholm træder ind i den skrevne historie i folkevandringstiden (ca. 400-800 e. Kr) under navnet Burgundarholm. Jeg vidste også, at dette har udløst den teori, at det var vandrende bornholmere, der har lagt navn til det i dag franske landskab, der hedder Burgund, på fransk Bourgogne. Dette tages for givet af den bestemt seriøse historiker Norman Davies i hans store værk "Vanished Kingdoms". Burgund nød en vis selvstændighed i den lange periode fra 411 til 1795. En kilde fra så sent som i 900-tallet nævner, at disse burgundere var et hoved højere end andre folkeslag i området og talte et uforståeligt sprog fra den germanske, ikke romanske, sproggruppe. Norman Davies introducerer sit kapitel om Burgund med en fire-sidet lang beskrivelse af Bornholm. Han beskriver øen næsten som et jordisk paradis og går så langt ned i detaljer, at han nævner snestormen på øen i 1910! Han nævner også, at rundkirkerne er bygget af tempelridderne i senmiddelalderen. Der må her være materiale for det bornholmske turistbureau. Og turistbureauet i Bourgogne. Folkevandringstiden var en kaotisk tid, hvor man næppe vidste, hvilket folkeslag befandt sig hvor. Så Davies' teori kan ikke modbevises.

Annonce