Annonce
Læserbrev

Ansættelse af Vibeke Manniche som lægekonsulent i Fredericia vil være en politisk ansættelse

Manniches indstilling til borgeren forekommer mig præget af en sådan forlods skepsis, at der altid er risiko for, at lidelser affejes som simulation.


Læserbrev: Jeg har fået oplyst, at Fredericia Kommune skulle have ansat cand.med. Vibeke Manniche som lægekonsulent. Jeg håber, det ikke er sandt.

For Vibeke Manniche er kendt landet over som en person, hvis ærinde er at mistænkeliggøre kontanthjælpsmodtageres og sygedagpengemodtageres sygemeldinger.

I et demokrati er der ikke noget, der er vigtigere end tillidsforholdet mellem magten, her kommunen som myndighed, og borgeren.

Normalt opfatter vi læger som fagpersoner, der altid er på individets side. Men en kommunal lægekonsulent må ikke stille diagnoser, hun er papirlæge, der udelukkende neutralt skal oversætte indhentede lægeerklæringer og journaler, som kommunens administration i den enkelte sag får indsigt i.

Det er ikke en administrativ handling at ansætte hende. Det er politisk, fordi Vibeke Manniche på landsplan er kendt for systematisk at mistænkeliggøre borgere på kontanthjælp og de oplysninger, de kommer med.

Det fremgår af Lægeforeningens etiske regler, at:

"§ 1, stk.2: Reglerne skal sikre, at patienters rettigheder altid forsvares, og at lægen altid fremstår som fri og uafhængig forsvarer af disse over for samfundet."

Der er tale om et moralkodeks, der omfatter al lægegerning.

Manniche lever efter min vurdering alene på grund af sin kursusvirksomhed næppe op til dette. Efter Jobcentrets Ofres mening gælder dette også lægekonsulentarbejde.

Manniches indstilling til borgeren forekommer mig præget af en sådan forlods skepsis, at der altid er risiko for, at lidelser affejes som simulation.

Man kan måske ikke direkte sige, at sådan en indstilling er ulovlig. Men den strider mod god forvaltningsskik. Borgere på kontanthjælp er jo medmennesker, hvis oplysninger skal tages alvorligt - uden overdrevet skepsis.

Jeg opfordrer derfor til, at ansættelsen drøftes i byrådet som en politisk handling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lærer: 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen

Læserbrev: Vi er gået ind i nyt årti. Jeg håber, dette årti kan være forandringernes årti for de offentligt ansatte, ikke mindst for lærerne. Der er brug for en "ny start". En start, hvor vi gør op med de stramme målstyringer og viser de professionelle lærere tillid i stedet. Det sidste årti var desværre præget af, at den offentlig sektor for alvor kom i new public managements jerngreb og ikke mindst symboliseret ved lærerlockouten i 2013, hvor Bjarne Corydon sammen med Moderniseringsstyrelsen maltrakterede lærernes arbejdsvilkår. Her blev begreberne manifesteret, at "tillid er godt, men kontrol er bedre". Der skulle effektiviseres, og arbejdet skulle centraliseres, og med ét trylleslag var lærernes indflydelse på en aftale om arbejdets tilrettelæggelse væk. Det har betydet, at der nu undervises med et større undervisningstimetal og med meget mindre tid til forberedelse. Og en del af forberedelsestiden går med møder, herunder lærermøder, forældremøder m.v. Det har været med til at presse den konkrete forberedelsestid både individuelt og i teams. Den manglende forberedelsestid og mængden af arbejdsopgaver har medført et dilemma som lærer, hvorvidt man skal vælge at være dårligt forberedt eller arbejde mere end den tid, der er til rådighed. Det er et dilemma, som jeg selv står i til hverdag sammen med mine kolleger. Der er ikke tid nok til kerneopgaven, fordi de nuværende rammer for hverdagen ikke er tilstrækkelige. I de sidste 10 år er der på skoleområdet blevet sparet 18 pct. på lærerstillingerne, mens elevtallet kun er faldet med 10 pct. Derudover har man forhøjet elevernes undervisningstimetal med 29 pct. qua folkeskolereformen. Det har haft en mærkbar konsekvens, nemlig at lærernes undervisningstimetal er steget mærkbart, netop fordi det er lærernes arbejdsvilkår, der skulle finansiere reformen. De næste overenskomstforhandlinger for lærerne, som finder sted i 2021, bliver skelsættende for folkeskolen. Der er behov for bedre sammenhæng mellem tid til forberedelse, teamsamarbejde og opgaver. Vi skal vende den negative udvikling i folkeskolen, hvor det bliver bedre at rekruttere uddannede lærere til ledige stillinger, og hvor der skabes arbejdsmiljø, der ikke medfører stress og udbrændthed hos personalet. Det nye årti bliver utrolig vigtigt for kampen om en mere retfærdig arbejdstidsaftale, og for at arbejdsvilkårene i almindelighed bliver mere fair - ikke blot for lærernes skyld, men også for de næste generationer af børn. De har krav på voksne, der er velforberedte og har overskud til kerneopgaven. 20’erne skal være det årti, hvor vi skaber fælles løsninger for folkeskolen, og hvor vi styrker det professionelle råderum - til gavn for børn, forældre, lærere og ledelse. Lad 20'erne være forandringernes årti.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];