Annonce
Fredericia

Ansatte tog forskud på affaldsindsamling: Merrild tog tørnen på forhånd

Ansatte fra kaffevirksomheden Merrild forlod deres faste pladser for i stedet at samle affald i sække. Foto: Privat/Rasmus Kortegaard Photography
Partnerskab mellem kaffeproducenten og Danmarks Naturfredningsforening blev omsat i praksis, da ansatte brugte en dag på at fylde plastposer med affald fra veje og stræder.
Annonce

Fredericia: Der er affaldsindsamling over hele landet den 19. september, men for de ansatte i kaffevirksomheden Merrild, så blev der taget forskud på indsamlingen i sidste uge.

Virksomheden i Erritsø afsatte fredag til socialt samvær med gribetænger og lysegrønne veste, mens de på ruter, som Fredericia Kommune havde udpeget, gik i krig med at samle affald. Merrrild har på landsplan indgået partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening om årets affaldsindsamling.

- Når vi går ud og samler ind, er det bogstaveligt, fordi vi vil ”Walk the talk”. Selvom det kun er én dag, er det med til at gøre os mere opmærksomme på det og bedre til at håndtere affald i vores hverdag – både hjemme og på kontoret. Derfor har vi også som et led i samarbejdet gennemgået vores affaldssortering, som fra i dag også vil inkludere sortering af grønt affald efter aftale med kommunen, siger administrerende direktør i Merrild, Peter Falk.

Adm. direktør Peter Falk havde sendt sine ansatte på alternativ arbejdsdag og gik selv forrest med gribetang og vest. Foto: Privat/Rasmus Kortegaard Photography

De ansatte brugte den 11. september til at samle affald i sække, som Fredericia Kommune efterfølgende har afhentet.


Selvom det kun er én dag, er det med til at gøre os mere opmærksomme på det og bedre til at håndtere affald i vores hverdag – både hjemme og på kontoret.

Adm. direktør i Merrild Peter Falk


Virksomheden er gået i partnerskab med Danmarks Naturfredningsforening om årets affaldsindsamling. Der er blandt andet produceret undervisningsmateriale med fokus på affald og genanvendelse af kaffegrums.

Christian Bro (S), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Fredericia er glad for initiativet fra virksomheden.

- Det er altid dejligt, når borgere, foreninger og virksomheder tager initiativer, som vi kan støtte. Det er sjovere end løftede pegefingre og kontrol. Jeg håber, at initiativer som Merrilds kan inspirere andre, siger Christian Bro i en pressemeddelelse om Merrilds affaldsaktion.

DN glæder sig også over indsamlingen.

- I Danmarks Naturfredningsforening tror vi på, at hver gang vi hver især gør noget ekstra for miljøet, bidrager det positivt til det globale miljø og inspirerer andre, siger Charlotte Juul fra Danmarks Naturfredningsforening.

Affaldsindsamlingen var oprindeligt planlagt til 31. marts, men coronasitutionen betød, at den måtte udsættes.

I 2019  indsamlede tæt på 200.000 danskere 156.000 kilo affald i hele landet i  forbindelse med Affaldsindsamlingen.

Så meget blev det til. Foto: Privat/Rasmus Kortegaard Photography
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kommunen hjælper med at opspore smittede: - Jeg bliver ikke overrasket, hvis smittetallet stiger over de kommende dage

INFO

Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad

Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Fredericia For abonnenter

Coronaramt gymnasieelev kalder kritik af fester for 'unfair': - Vi unge er udsat for en heksejagt

Annonce