Annonce
Fredericia

App indtager Fredericia i kamp mod madspild

Elever fra Fredericia Gymnasium har taget pulsen på, om Too Good to Go-appen bliver brugt i Fredericia i kampen fort at mindske madspild. Arkivfoto: Louise Koustrup
Hvordan kan man hjælpe virksomheder, restauranter og bagerier med at formindske deres madspild? Det kan man ved hjælp af Too Good To Go-appen.

Opdateret 14. oktober med blandt andet oplysninger om butikker og restauranter i Fredericia.

Fredericia: I Danmark smides der mere end 715.000 ton mad ud årligt. Her står de private husholdninger for den største andel af det samlede madspild med cirka 36 procent. Husholdningerne har reduceret deres madspild med otte procent fra 2011 til 2017, hvilket svarer til 14.000 ton i løbet af seks år. Men vi kan også gøre noget uden for vores husholdning – og endda spare penge på det.

Annonce

Spisesteder og butikker i Fredericia som er del af Too Good To Go

⦁ Asian Restaurant

⦁ Super-Brugsen Nymarksvej og Erritsø

⦁ Dagli'-Brugsen Skærbæk

⦁ Joci Sushi

⦁ Tacos

⦁ Niso Sushi

⦁ Den gyldne ovn

⦁ Iris Blomster

⦁ Café MUMS

⦁ Spar

⦁ Barziska

⦁ Circle K, Erritsø

⦁ Dagli'Brugsen, Smidstrup

⦁ Eat Different

⦁ Q8 Vejlevej

Too good to go app'en

Too Good To Go samarbejder med over 2100 danske forretninger, og appen eksisterer i 12 europæiske lande. Appen hjælper via privatpersoner virksomheder, bagerier, spisesteder og grønthandlere med at komme af med rester eller varer, der er tæt på eller har overskredet datomærkningen.

Privatpersoner kan igennem Too Good To Go købe og afhente butikkernes varer, som ikke er blevet solgt, tæt på lukketid. Hvordan det gøres, varierer fra sted til sted.

Nogle steder vælger forbrugeren selv, hvad han eller hun vil have fra buffeten, og andre steder er det udbyderen, som laver en såkaldt “lykkepose”. En lykkepose indeholder det, som ikke kan sælges dagen efter, og det varierer fra butik til butik, hvor stor lykkeposen er. Priserne varierer fra 29 til 100 kr., og madens oprindelige salgspris er angivet over for den aktuelle pris.

Joci Sushi

Indehaver af Joci Sushi, Xiaojung Hong, synes, at det fungerer rigtig godt, og at det er en god måde at komme af med sushi, som er tilovers, eftersom det ikke kan sælges dagen efter.

På den måde kan han tjene lidt ekstra. Han fortæller også, at appen hjælper folk med lav indtægt, da de kan få et helt aftensmåltid til ca. 30 kr. Det er også nemt for ham.

- Det tager ca. fem minutter at fylde boksene med maden, kunderne henter det jo selv, og oftest er det klaret på et kvarter, fortæller Xiaojung Hong.

Joci Sushi benytter dog ikke appen hver dag, kun når der er meget mad tilovers.

Café Vivaldi

Café Vivaldi benytter ikke appen. Daniel, som er den ansvarlige leder, fortæller, at han ikke havde hørt om appen. Han ved heller ikke, hvor meget mad de helt præcist smider ud, men at det er meget mad.

Han fortæller, at de ikke rigtig har forsøgt at mindske deres madspild, og at det ikke er muligt at ændre noget, da de er en del af en stor kæde-cafe. Dog synes Daniel, at portionerne er for store og derfor smides der meget mad ud.

Er der slet ikke noget man kan gøre med den mad der er i overskud?

- Nej ikke rigtig. Det eneste, vi kan gøre, er at tilbyde kunderne at få resten af maden med i en pose, siger Daniel.

Hvad mener fredericianerne?

Vi har mødt flere personer foran rådhuset, og her har to tredjedele hørt om Too Good To Go, hvoraf en tredjedel selv har appen. En af dem er Liv Bjerre på 17, som har prøvet den en enkelt gang:

- Jeg havde en god oplevelse med det og vil helt sikkert prøve det igen. Det er god mad til næsten ingen penge, og så redder man det fra at blive smidt ud. Det er win-win for alle.

Flere af de ældre, vi spørger, siger, at de har hørt om appen, men at man lige skal gøres opmærksom på den, når man er 50+. De mener dog, at den kan benyttes af alle aldre.

Tips til privatpersoner

Man kan prøve Too Good To Go-appen og undersøge, om det er noget for en selv. Hvis ikke, kan man holde sig til kun at købe og lave det mad, man har brug for. På den måde kan man mindske madspild i hjemmet.

Hvis du har tendens til at købe for mange fødevarer, kan du gøre følgende:

⦁ Lave en indkøbseddel med fødevarer, så du ved, hvad du har brug for i hjemmet. ⦁ I stedet for at tage det produkt med den nyeste dato, så tag det, som ligger tættest på udløbsdatoen. ⦁ Når du skal lave mad, så overvej, hvor meget l spiser pr. person, i stedet for at lave for meget og smide det ud. ⦁ Hvis du har lavet for meget, så gem det i køleskabet og genbrug det en af de næste dage.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender?

Læserbrev: Dansk Folkeparti mener, at muligheden for betalt orlov til byråds- og regionsrådsmedlemmer skal forbydes. Det er en dobbelt standard, som DF spiller ud med. Det er det, fordi at en DF'er, der er medlem af Folketinget og samtidig er byrådsmedlem, modtager 24 månedslønninger på et år. Komisk. Hvorfor blander DF sig egentligt i regionernes og kommunernes anliggender? Kompetente formænd for regionsrådene og ansvarsbevidste borgmestre må være de bedste til at stramme tøjlerne, hvis orlov er et problem. Sagen er i virkeligheden den, at DF burde kigge på sig selv. Det er udpræget, at DF's folketingsmedlemmer også er valgt til et byråd - også kaldet et dobbeltmandat. For et folketingsmedlem er arbejdspresset på tinge noget, der let sniger sig op på en arbejdsuge med 60 timers arbejde. De betales godt for ulejligheden og trækker samtidig en række frynsegoder. Men når DF-folketingsmedlemmet også er byrådsmedlem, opstår den komiske situation. Der trækkes med store smil løn fra Folketinget samtidig med, at folketingsmedlemmet trækker løn og vederlag fra den kommune, hvor vedkommende sidder i byrådet. At være medlem af et byråd betyder tilstedeværelse i lokalsamfundet ugen igennem, hvad enten det er udvalgsmøder, invitation fra borgere eller interesseorganisationer m.v. Der kræves en arbejdsindsats fra et byrådsmedlem. Når folketingsmedlemmet så samtidig er f.eks. formand for et kommunalt udvalg, viceborgmester m.m., ringer kasseapparatet, og der aflønnes med flere hundredetusinde om året. Det er komisk, at medlemmer af Folketinget normalt kun er til rådighed i kommunen på mandage. Det skal ses i sammenhæng med, at de betales for hele ugen, men maksimalt er tilstede 20 pct. af tiden.

Annonce