Annonce
Sport

Appelinstans fastholder skrivebordsnedrykninger i håndbold

Colourbox/Free
DIF's Appelinstans går imod tvangsnedrykkede klubber og stadfæster afgørelse om skrivebordsnedrykninger.
Annonce

Håndboldsæsonen 2019/20 er endegyldigt afsluttet, og for flere klubber betyder det tvangsnedrykning fra deres respektive rækker.

Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans stadfæster nemlig Håndboldens Appelinstans' afgørelse om, at håndboldsæsonen er afblæst på grund af coronavirus, og at afgørelsen af håndboldrækkerne sker, som Udvalget for Professionel Håndbold meldte ud 15. april.

Det oplyser DIF i en pressemeddelelse.

- Appelinstansen udarbejder detaljerede kendelser, der vil blive udsendt til parterne senest den 2. juli 2020 og lagt på DIF's hjemmeside.

- Af hensyn til alle parters planlægning af den kommende sæson kan Appelinstansen dog allerede nu oplyse, at Appelinstansen har besluttet at stadfæste Håndboldens Appelinstans' afgørelser af 5. maj 2020 og Dansk Håndbold Forbunds repræsentantskabs beslutning af 25. maj 2020, lyder det fra DIF.

Det er håndboldklubberne Odder, Nordsjælland og EH Aalborg, der har ført sagen frem til DIF's Appelinstans.

Da sæsonen blev afblæst før tid på grund af coronapandemien, lå Nordsjælland til nedrykning i herreligaen med fire point op til redning med to grundspilskampe tilbage.

Bedre så det ud for EH Aalborgs hold i landets bedste række på damesiden, hvor nordjyderne havde tre kampe til at kæmpe sig til en ny sæson. Holdet havde samme pointantal som Skanderborg.

Odder fra herrernes 1. division havde også en fin mulighed for at forblive i rækken, men blev også dømt til nedrykning.

Det var i første omgang Udvalget for Professionel Håndbold under DHF, der besluttede at fastfryse stillingen og kåre mestre, nedrykkere og oprykkere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce