Annonce
Danmark

Apple: Derfor dropper vi Aabenraa

Apple har tirsdag meddelt Aabenraa Kommune, at man dropper planere om et sønderjysk datacenter. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Apple har besluttet at satse fuldt ud på et datacenter i Viborg og dropper derfor selskabets planer om et datacenter i Aabenraa, lyder det fra IT-giganten.

Datacenter: Apple ønsker at satse fuldt ud på selskabets kommende datacenter i Viborg. Derfor dropper giganten nu planerne om et datacenter i Aabenraa. Sådan lyder forklaringen fra Apple, efter at selskabet tirsdag meddelte Aabenraa Kommune, at planerne om et sønderjyske datacenter lægges i graven. Apple bekræfter over for avisen Danmark, at selskabets 285 hektar grund i Aabenraa nu er sat til salg.

- Samtidig med at vi nærmer os færdiggørelsen af vores datacenter ved Viborg, har vi besluttet at fokusere på at udvide denne lokation i stedet for at bygge endnu et datacenter ved Aabenraa, skriver Apple i et skriftligt svar, hvor selskabet samtidig takker Aabenraa for det korte samarbejde.

- Vi er taknemmelige over den stærke opbakning, vi har mødt, både hos kommunen og i lokalmiljøet i Aabenraa. Som alle vores datacentre vil vores datacenter ved Viborg blive drevet af 100% vedvarende energi, som kommer fra to vedvarende energiprojekter vi etablerer i Danmark. Vi ser frem til fortsat at investere og udvikle vores forretning i Danmark.

Annonce

Ingen kommentarer

Apple annoncerede i sommeren 2017, at man havde købt 285 hektar jord til etablering af et meget stort datacenter. Senere samme år købte Google en meget stor nabogrund til Apple.

Apple holdt i april 2018 åbent hus, hvor borgere fik mulighed for at se nærmere på planerne om datacentret. Aabenraa-borgmester Thomas Andresen (V) udtalte i april i år til JydskeVestkysten, at han ikke var bekymret for, at Apple endnu ikke havde påbegyndt byggeriet af datacentret, da selskabet ifølge ham allerede havde brugt et trecifret millionbeløb på jordkøb og tilslutninger.

Avisen Danmark har været i kontakt med Apple for at få svar på, hvorfor firmaet først nu har besluttet at droppe datacentret i Aabenraa, hvor mange penge selskabet har brugt og mister på de skrinlagte planer, og om Facebooks beslutning om at droppe et datacenter i Esbjerg i marts har haft en betydning. Men Apple ønsker ikke at kommentere yderligere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce