Annonce
Sport

Før Danmarks-braget: Araber på det israelske landshold forfølges af sine egne fans, når han scorer for nationen

Israels angriber Munas Dabbur fejrer sit mål mod østrigerne, selv om tilskuerne buher ad ham. Holdkaptajn Bibras Natcho fra Partizan Beograd og Manor Solomon fra Shaktar Donetsk hjælper den arabiske israeler med at dæmpe sine følelser efter scoringer. Foto: JACK GUEZ / AFP)
Israels angriber Munas Dabbur kan måske undgå buh-råb i Parken langt væk hjemme fra hadske fans i Haifa.

FODBOLD: Israel leverede et af nationens største resultater nogensinde, da landsholdet i Haifa på Sammy Ofer Stadion sendte en velrenommeret nation som Østrig hjem med et nederlag på 5-2.

Formentlig var det østrigernes endeligt i VM-kvalifikationspuljen, mens israelerne nu med en sejr tirsdag aften i København kan gøre berettiget krav  på endda at blive nummer et i puljen foran Danmark.

Men alle disse store følelser blev overskygget af de israelske fans, der buhede hver gang holdets arabiske og muslimske stjerneangriber Munas Dabbur havde bolden mod østrigerne.

Annonce

Den 29-årige Bundesliga-spiller fra Hoffenheim lavede det andet af israelernes fem mål, men det formildede ikke dem, der sad på lægterne.

De kendte forhistorien.

Den 8. maj i år steg spændingerne mellem arabere og jøder i de delte bosættelser i Israel, og det fik Dabbur til at blande sig med sin mening på det sociale medie Instagram.

Han postede et billede af Al-Aqsa-moskeen med den ledsagende tekst:

- Gud vil tage sig af uretfærdighedens gerningsmænd...

Efter denne kontroversielle melding valgte Munas Dabbur at tage en pause fra international fodbold.

- Vi er et konfliktfyldt land, og vi vil aldrig fuldt være i stand til at forstå hinanden.

Manus Dabbur.

Hen over sommeren tog Munas' bror Anas, som spiller for Maccabi Ahi Nazareth, sin bror i forsvar med meldingen om, "at Munas ikke havde gjort noget forkert" og kritiserede manglen på respekt for Dabbur, der trods alt har været en fast del af landsholdet i syv år.

Brormand Anas antydede truende, at Munas ikke længere ville spille for landsholdet.

Gør ingen forskel på folk

Men israelernes østrigske træner Willi Ruttensteiner udtog Munas Dabbur til VM-kvalifikationskampene, og østrigeren bakkede den arabiske spiller uforbeholdent op.

- Vi har nogle spillere, som har begået fejl, og det påvirkede omklædningsrummet. Men i hele verden bliver der lavet fejl, sagde Ruttensteiner til Jerusalem Post.

Dabbur afleverede en undskyldning til de israelske fans og holdkammeraterne på foranledning af det israelske fodboldforbund før 4-0-sejren over Færøerne i onsdags.

Men det forhindrede ikke tilskuerne i at buhe ad Dabbur, når han havde bolden fra starten af kampen helt frem til, han blev skiftet ud nitten minutter før tid. Også mod Østrig.

- Da jeg blev træner, gjorde jeg ikke forskel på jødiske og muslimske spillere. Der vil ikke være buhen næste gang. Munas håndterede det professionelt, reagerede ikke på det og var meget disciplineret, sagde den østrigske træner efter sejren over Østrig.

- Det var ubehageligt, men han forventede det. Vi var forberedte, men jeg tror, at vi som hold og Munas i særdeleshed håndterede det utroligt godt, kommenterede Israels absolutte stjerne, PSV Eindhovens Eran Zahavi, der er topscorer for det israelske landshold og lavede to mål mod Østrig i lørdags.

Annonce

Advokat efter forbundet

- Vi er et konfliktfyldt land, og vi vil aldrig fuldt være i stand til at forstå hinanden, tilføjede Zahavi, der rettede en bøn til landsholdets fans om at samle sig om holdet.

Den arabiske advokat og politiker med sæde i det israelske parlament Knesset, Ayman Odeh, var ude på twitter med en anklage mod det israelske fodboldforbund i kølvandet på episoderne på tribunerne.

Odeh mente, at fodboldforbundet skulle have været buhet ud for at presse Dabbur til at undskylde, da sagen blussede op i maj.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Det bliver der råd til: Hyggelige plejehjem, cykelstier og ny børnehave

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

Frygteligt angrebsspil kostede: FHK halsede efter hele kampen og tabte til Ribe-Esbjerg

Alarm 112 For abonnenter

Jens Peter så cykelkammerater styrte i asfalten efter voldsomt uheld: - De troede, at de skulle dø

Navne

Leg i klasseværelset på maskinmesterskole bærer frugt: Hæder og en halv million kroner til lokal underviser

Fredericia

Borgmesterens svendestykke - Derfor er partierne glade for budgetaftalen

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

FC Fredericia For abonnenter

To nederlag i træk er ingen katastrofe: Men FC Fredericia skal have styr på dette punkt inden den næste kamp

FC Fredericia

Derfor startede FC Fredericias topscorer på bænken med HB Køge

Fredericia For abonnenter

Ejer får grønt lys: Kystnær ejendom i Snoghøj kan blive til fire

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Fredericia For abonnenter

Den værste cykelsti trænger til ansigtsløft: Snart hopper håndtasken i cykelkurven ingen vegne

Fredericia For abonnenter

Livet hang i en tynd tråd som spæd - i dag stråler Regitze af livsmod

Livsstil

Kom til Fredericia for knap et år siden: Nu åbner Jan og Lars ny butik i et andet univers

Annonce