Annonce
Sport

Arbejdet er i gang: Nu skal der rejses en bronzestatue af Allan Simonsen og Den Gyldne Bold

Allan Simonsen blev kåret som årets spiller i Europa i 1977. Han fik overrakt Den Gyldne Bold, som synligt bevis på hæderen, og det er det motiv, som Benny Gylling gerne ser som forlæg for en statue af Allan Simonsen. Arkivfoto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
Benny Gylling er i gang med at samle økonomi til en statue af Allan Simonsen, og han håber, det lykkes at gennemføre projektet i 2022 - året, Allan Simonsen fylder 70.

Vejle: Allan Simonsen fortjener en statue og gerne én, som placeres foran Vejle Stadion.

- Han er den største stjerne, dansk fodbold har haft og en kæmpe stjerne i Vejle, og han skal hyldes for det, han har betydet for byen og for klubben, mener Benny Gylling.

Benny Gylling er tidligere spiller i Vejle Boldklub og nuværende leder i Vejle Boldklubs amatørafdeling.

Annonce

Han er i gang med at skaffe økonomi til projektet og har også været i dialog med flere kunstnere.

- Men det er åbenbart ikke så let, når det handler om en statue af et menneske i størrelsen én til én, siger Benny Gylling.

En statue af bronze

Benny Gyllings plan er en statue i bronze, og uden han helt kender økonomien til bunds, forventer han, at sådan en statue prismæssigt ligger i omegnen af en halv til en hel million kroner:

- Det er, hvad jeg har hørt fra flere forskellige kunstnere, og jeg håber, det lykkes at skaffe penge til én i bronze.

Pengene vil han forsøge at skaffe igennem forskellige fonde og fra sponsorer, og ifølge Benny Gylling er der kommet flere positive tilkendegivelser.

- Jeg håber, det lykkes at få projektet gennemført i 2022, for så falder det sammen med, at Allan Simonsen fylder 70 år, siger Benny Gylling, som i nærmeste fremtid skal til møde hos Vejle Kommune om projektet.

- Det er nu ikke min plan, at det er kommunen, som skal betale, men jeg vil selvfølgelig gerne høre kommunens holdning til projektet, fortsætter Gylling.

Annonce

Tog den største titel

Benny Gylling har endnu ikke været i dialog med hverken Vejle Boldklub eller Allan Simonsen i forhold til projektet og en eventuel placering af statuen ved Vejle Stadion.

- Det, tror jeg nu ikke, bliver noget problem. Det må også være i klubbens interesse, at der kommer en statue af Allan Simonsen ved stadion, og jeg er helt sikker på, at Allan selv mener, det er en god idé, siger Benny Gylling.

Det må også være i klubbens interesse, at der kommer en statue af Allan Simonsen ved stadion, og jeg er helt sikker på, at Allan selv mener, det er en god idé.

Benny Gylling

Benny Gyllings idé er, at statuen skal vise Allan Simonsen, da han fik overrakt Den Gyldne Bold. Den Gyldne Bold er det synlige bevis, Allan Simonsen modtog, da han i 1977 som den første og indtil videre eneste dansker blev kåret som årets fodboldspiller i Europa - en kåring det franske fodboldmagasin France Football stod for og en kåring, som længe var fodboldverdens mest prestigiøse individuelle titel.

Annonce

Var det store idol

Benny Gylling var en del af førsteholdstruppen i Vejle Boldklub, da Allan Simonsen tilbage i 90’erne var VB-træner.

- Da var jeg én af de amatørspillere, som var med i truppen, men jeg spillede på andetholdet. Jeg har dog spillet med Allan, men det var som oldboys-spiller, siger Benny Gylling og tilføjer:

- Men da jeg spillede som knægt, var Allan mit helt store idol, som han nok var det for stort set alle i Vejle.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia ligner ikke et mandskab, som kan rykke op:  Men sådan holdes det spinkle oprykningshåb alligevel i live

FC Fredericia

Nederlag svier i et par dage, men herefter har FC Fredericias anfører lært at se tingene med andre briller: - Det er vigtigt at tænke på, hvad vi har præsteret som helhed

Navne

Surf-butik får årets handicappris: Tilbyder vandaktiviteter til alle - handicap eller ej

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Fredericia

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

Fredericia For abonnenter

Sanddalhus er solgt til to fynboer: Ejendom og park sættes i stand

Alarm 112

Vold, stoffer og alkohol: Politiet måtte sende flere patruljer forbi natklub i Fredericia

Annonce