Annonce
Indland

Arkæologer finder 40 meter lang hal fra jernalderen

Museum Sydøstdanmark (Grafik: Nick Abildgaard - TV2 Øst)/Free
En stor hal fra cirka år 500 er ved at blive udgravet på Sydsjælland, hvor arkæologer har gjort fundet.

En stor hal fra jernalderen er fundet i jorden nær Fuglebjerg på Sydsjælland.

Annonce

Her har arkæologer fra Museum Sydøstdanmark fundet en 40 meter lang hal, der sandsynligvis har været sæde for en lokal høvding.

Det skriver TV2 Øst.

Hallen er fra cirka år 500 og er en af de eneste kendte fra denne tid.

Fundet af hallen er gjort i forbindelse med forberedelserne til nedlæggelsen af Baltic Pipe-gasledningen.

Hallen stammer fra en tid, hvor de fleste familier boede i mindre huse. Her har stormanden, der også kaldes en høvding, så bygget en kæmpemæssig hal – et for denne tid enormt hus med omkring 250 kvadratmeter under taget.

Huset har været mindst 40 meter i længden og 9 meter i bredden, viser arkæologernes fund.

Samtidig kan huset have været op til otte meter højt på midten. Derfor kunne det potentielt have rummet to etager.

Fundet af hallen blev gjort for snart to uger siden – og arkæologerne har siden arbejdet hårdt for at udgrave hallen under særdeles vanskelige forhold.

Store mængder nedbør har besværliggjort processen, der flere gange er blevet forsinket på grund af vejret.

Hidtil er der gjort få fund i selve hallen. Men det gør ikke dens betydning mindre, mener arkæolog Tania Lousdal Jensen, der har forsket intensivt i haller fra jernalderen og i vikingetiden.

- Jeg bliver helt glad helt ned i maven. Det er et fedt fund og super imponerende. Og det er rigtig vigtig viden, at den har været der.

- Vi arbejder som arkæologer med at lægge puslespillet om, hvordan Danmark var i forhistorisk tid. Og det her er en brik, der hjælper os i vores forståelse af det. Og endda en rigtig fed brik, siger hun til TV2 Øst.

Der er ikke gjort lignende fund i området tidligere.

/ritzau/

Link til den citerede artikel på TV2 Østs hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Debatmøde: Vi er nødt til at tale om frie lokale medier hvis de også skal være her i morgen

Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Fredericia

Frisør håber på biler i Vendersgade: Kunder parkerer for langt væk i dag

Annonce