Annonce
Kultur

Arkæologiske højdepunkter fra året der gik

Uhrhøj-skatten er blandt de arkæologiske højdepunkter, der fortælles om, når Vejlemuseernes arkæologer inviterer til "Året der gik i arkæologien" onsdag 15. januar klokken 19 til 21. Foto: VejleMuseerne
2019 har været endnu et travlt år for VejleMuseernes arkæologer med mange spændende udgravninger. Hør om dem ved et foredrag 15. januar.
Annonce

Vejle: En enorm skat med næsten 3000 sølv- og guldmønter, fundet lige uden for Vejle. Endnu en vikingetidshal ved Erritsø, der kaster lys over den danske kongemagt før Gorm den Gamle. Og 2,6 kilo hollandske kridtpiber fundet i et hus under Rådhustorvet i Vejle.

Der var mange arkæologiske højdepunkter i det forgangne år. Man kan høre om højdepunkterne ved et foredrag onsdag 15. januar i Xeneriet i Kulturmuseet Spinderihallerne.

I foredraget fortælles blandt andet om udgravningen ved Erritsø, hvor arkæologerne har afsløret endnu en næsten 50 meter lang vikingetidshal, der har stået i flere faser. Det viser, at stedet formodentligt har været et magtcentrum for kongemagten allerede i 700- og 800-tallet, og altså længe før Harald Blåtand på den store Jelling-sten skriver, at han samler riget.

Desuden berettes om fundet af Uhrhøj-skatten - en enorm skat på cirka 2750 sølvmønter og otte guldmønter fra middelalderen, der i år så dagens lys efter at have ligget i jorden i en skov lige uden for middelalder-Vejle i cirka 600 år.

Hele skatten udstilles fra 8. februar i Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle.

Nyt er der også fra Rådhustorvet, hvor arkæologerne i øjeblikket er i gang med at udgrave bygninger og grave, der giver ny viden om det aller ældste Vejle. Nogle af fundene fra Rådhustorvet kan ses under aftenens foredrag, hvor man også kan få et glimt af guldskatten fra Hjarnø. Aftenen byder også på nye detektorfund.

Der er entre til foredraget. /lasau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

76.457 biler om dagen: Efter 50 år kan Lillebæltsbroen få brug for en makker til at klare trafikpresset

Fredericia For abonnenter

Indtørret blod og kødrester på gulvrist: Slagterforretning får to sure smileys i træk og bøder for flere tusinde kroner

Danmark

Nu kan borgere med milde symptomer selv booke coronatest uden hjælp fra lægen

Annonce