Annonce
Sport

Atletikkens dopingjægere får 110.000 datafiler fra Rusland

Maxim Shemetov/Reuters
Wada indsamlede i januar en stor mængde datafiler i Moskva. Nu er de klar til at blive undersøgt.

Omkring 110.000 datafiler fra et laboratorium i Moskva skal testes for brud på dopingreglerne.

I denne uge har Det Internationale Antidopingagentur (Wada) udleveret det store antal datafiler til Det Internationale Atletikforbunds (IAAF) overvågningsenhed, den såkaldte Athletics Integrity Unit.

Det skriver flere nyhedsbureauer, blandt andre AFP og AP.

Den store mængde materiale blev indsamlet i januar af Wada, efter at Rusland i flere måneder havde forsøgt at hindre Wada-delegationen i at få adgang til laboratoriet.

De mange datafiler relaterer sig til dopingprøver, der er indsamlet fra 2012 til 2015.

De seneste måneder har Wada brugt på at stykke de store datamængder sammen. Det førte til, at Wada tirsdag kunne udlevere en datapakke på mere end 500 gigabyte til IAAF's overvågningsenhed.

Russisk atletik har på grund af dopingproblemer været ude i kulden hos IAAF siden 2015.

Her afslørede den såkaldte McLaren-rapport fra Wada omfattende doping i Rusland.

Det fik IAAF til at udelukke Rusland fra al international atletik, og det er Rusland stadig, mens russiske atleter, som ikke havde noget med dopingsagen at gøre, har kunnet dyste under neutralt flag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bredt forlig på plads: Flere upopulære spareforslag blev pillet af bordet

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Annonce