Annonce
Børkop

Børkop bliver stedet, hvor der politisk gøres midtvejsstatus

Der var trængsel i Markant i 2017, da der blev afholdt vælgermøde før kommunalvalget. Og nu venter et midtvejsvælgermøde. Arkivfoto
21. november er det to år siden, at vi stemte til seneste kommunalvalg, og derfor vil Børkop Lokalråd og Vejle Amts Folkeblad afholde et midtvejsvælgermøde. Det kommer til at finde sted i Markant i Børkop.

Børkop: Meget kan ske på to år. Både de to seneste år, som er gået. Og på de to år, som venter.

Og torsdag 21. november er det lige præcis to år siden, at borgerne i Vejle Kommune stemte et nyt byråd ind i byrådssalen.

Men hvordan står det til her to år efter? Og hvad venter i de næste to år, inden næste valg?

Det er spørgsmål, som vi vil prøve at få besvaret, når der torsdag 21. november holdes midtvejsvælgermøde i Børkop. Det er Børkop Lokalråd, som står bag idéen, og Vejle Amts Folkeblad samarbejder med lokalrådet om at få skabt en god og spændende aften, hvor der vil være godt gang i debatten.

- Det er en måde at få en status over, hvad har politikerne opnået og selvfølgelig også få kigget frem på den periode, som venter. For er vi på rette spor, eller hvordan set det ud? Vi stikker lige en politisk finger i jorden og finder ud af status her halvvejs gennem valgperioden. Ikke kun lokalt men også set ud over hele kommunen, forklarer Bjarne Andersen, der er formand for Børkop Lokalråd.

Annonce

De syv deltager

Alle syv partier i Vejle Byråd stiller med én debattør.

Der er tale om: Jens Ejner Christensen (V), Søren Peschardt (S), Dan Arnløv Jørgensen (K), Morten Kristensen (SF), Kenneth Fredslund Petersen (DF), Torben Elsig-Pedersen (R) og Anja Daugaard (LA).

Der vil være plads til cirka 125 tilhørere til midtvejsvælgermødet, og der vil være tilmelding forinden. Hvordan det kommer til at ske, vil blive meldt ud indenfor den kommende uges tid.

Alle er med

Der er i alt syv partier i Vejle Byråd, og hvert parti må stille med en kandidat, for ellers bliver det for omfattende. Alle syv partier har meldt deres ankomst, og blandt deltagerne finder man borgmester Jens Ejner Christensen (V).

Vejle Amts Folkeblads politiske journalist, Kaare Johansen, vil styre slagets gang og stille spørgsmål og søge svar fra det forskellige deltagere.

Hos Vejle Amts Folkeblad ser man frem til det lidt utraditionelle vælgermøde, for den slags finder som regel sted i perioden op til et valg. Men her er der lang tid til, at politikerne skal møde vælgernes dom i stemmeboksen.

- Det er altid en fin idé at lade borgerne og politikerne mødes til dialog. Og det må gerne ske løbende, så sådan et midtvejsvælgermøde bakker vi bestemt op omkring. Der er helt sikkert gode emner, som kan blive debatteret, og det bliver muligt lige at få fingeren på pulsen og mærke, hvad der rører sig. Er der løfter, som er blevet opfyldt, og er der løfter, som ikke er blevet opfyldt, siger Mogens Gregers Madsen, der er chefredaktør på Vejle Amts Folkeblad.

Han og lokalredaktør for Bøkopområdet, Jørgen Flindt, vil også deltage i mødet, som kommer til at finde sted i Markant i Børkop. Der er start klokken 19. Der er tilmelding til mødet, og hvordan det kan ske, meldes snart ud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce