Annonce
Trekantområdet

Børnehave holdt loppemarked: - Andre børn skal også have legetøj og et hus

Ella Lüther Skougaard og kammeraterne fra Kollerup Børnehus stod bag boderne, da der torsdag eftermiddag var loppemarked til fordel for Danmarks Indsamling 2020. Foto: Anders Kynde
Børnehavebørnene i Kollerup Børnehus holdt torsdag eftermiddag loppemarked til fordel for Danmarks Indsamling 2020.
Annonce

Kollerup: Lykkeposer, plasticdyr, puslespil, dukker, bamser.

Udvalget af legetøj er stort på borde og gulv i foyeren foran hallen i Kollerup. Bag boderne står børnehavebørnene fra Kollerup Børnehus, for det er dem selv og deres familier, som har leveret de ting, der er sat til salg. Det meste er brugt, men børnene har også selv været i gang med at lave helt nye malerier.

Men hvorfor lave et loppemarked sådan en torsdag eftermiddag i slutningen af januar?

- Fordi der er børn, der ikke har råd til noget legetøj, lyder det fra Ella Lüther Skougaard, der går i Kollerup Børnehus.

- Fordi der er børn, der er på flugt og ikke har noget hus, supplerer kammeraten Villads Emil Handberg Andersen.

- De skal også have noget at spise og noget at drikke, siger Liva Rasmussen.

Børnene har i hvert fald lært, at der er andre børn, der ikke har det så godt, og det er vigtigt, at de har det i bevidstheden.

Connie Meyer Hansen, leder af Kollerup Børnehus

Annonce

Forståelse for abstrakt emne

Anledningen er nemlig den årlige Danmarks Indsamling. Den finder sted lørdag 1. februar i Vejle Musikteater, hvor hele landet samler ind til børn på flugt.

- Det er første gang, vi afholder loppemarked til fordel for Danmarks Indsamling. Men det er blevet mere aktuelt, fordi det kommer til at foregå i Vejle, og vi synes, det er en rigtig god ting at bakke op om, siger Connie Meyer Hansen, leder af Kollerup Børnehus.

- Derfor har vi haft et lille forløb, hvor vi har arbejdet med børnenes empati og blandt andet snakket med dem om, hvad det betyder, at man ikke har mad eller noget sted at bo. Emnet er måske lidt abstrakt, men der har været kommentarer fra børnene, der har vist, at de har forstået, hvad det handler om, fortæller hun.

Loppemarkedet varer en halvanden time fra klokken 15 til 16.30. Samme tidsrum, som børnene normalt bliver hentet af deres forældre.

Og selvom det endelige beløb bliver af beskeden størrelse, gør det alligevel en forskel.

- Børnene har i hvert fald lært, at der er andre børn, der ikke har det så godt, og det er vigtigt, at de har det i bevidstheden, siger Connie Meyer Hansen.

Danmarks Indsamling kan følges på DR 1 lørdag 1. februar klokken 19.

Kollerup Børnehus' leder, Connie Meyer Hansen (til højre), glæder sig over, at børnehavebørnene har fået forståelse for, at det er vigtigt at hjælpe andre børn, der ikke har det så godt. Foto: Anders Kynde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Til sommer skal madrester i poser i nye spande: Fredericias rester skal til Holsted og forvandles til pulp

Fredericia

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Fredericia For abonnenter

Da Fredericia gik i corona-rødt: - Lige pludselig løb vi rigtig hurtigt

Annonce