Annonce
Fredericia

Børnehave lukket - ramt af engelsk variant af corona

På grund af coronavirus er børnehaven Spiren i Taulov lukket. Arkivfoto: Kathrine Jensen
Udbrud af corona i børnehave kommer på et tidspunkt, hvor smittetrykket i Fredericia Kommune generelt er stabilt.

Taulov: Børnehaven Spiren, der ligger på Jacob Hansens Vej i Taulov, er midlertidig lukket på grund af corona.

Det oplyser Fredericia Kommune mandag aften.

"Der er pt. fem personer testet positive med den engelske variant og en del nære kontakter.

Der har været gang i en større rengøring i dag (mandag, red.) derude, så når der kommer negative testsvar på personale og børn, så er vi klar til at åbne igen.

Hvis der er nogle af de relativt få børn, der ikke er nære kontakter, som får et pasningsbehov, så bliver de tilbudt en plads i en vores nærliggende institutioner," skriver Fredericia Kommunes presse- og kommunikationschef Mie Spuur Simonsen til Fredericia Dagblad.

Annonce

Langt færre smittede

På trods af udbruddet i Taulov er langt færre borgere i Fredericia Kommune blevet smittet med coronavirus i februar sammenlignet med januar. I årets første måned blev der fundet 215 nye coronatilfælde fra 1. til 31. januar.

De første to uger af februar er antallet af nysmittede blot en fjerdel af det antal, der testede positiv i januar. Antallet af bekræftede smittetilfælde i Fredericia Kommune er steget fra 1029 til 1079 i perioden fra 31. januar til 15. februar. Det viser tallene fra Statens Serum Institut, som hver eftermiddag opdaterer dagens tal.

Den sidste uge har 6143 borgere i Fredericia ladet sig teste, og af dem var 28 positive. Det giver en positivprocent på 0,46. Det er lidt højere end positivprocenten for hele Region Syddanmark, som er på 0,33. I alt 521 borgere i regionen er testet positiv de seneste syv døgn ifølge Statens Serum Institut.

Annonce

Fire procent vaccineret

I Region Syddanmark har fire procent af de lidt over 1, 2 millioner borgere fået første vaccine. Tre procent, hvilket svarer til 35.628 borgere, er færdigvaccineret.

Af Fredericia Kommunes 51.112 borgere har 2280 fået første dosis, heraf er 1509 færdigvaccineret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny daginstitution skaber debat: Placering i Madsby er langtfra sikker, fastslår DF

Fredericia

Podernes ilddåb begyndte roligt: - Det eneste, vi ikke er lært op i, er, hvad vi skal lave, når der ikke er nogen, vi kan teste

Annonce