Annonce
Fredericia

Bøvl med rundspørge om kommunal rengøring: Uklar kommunikation dumper Fredericia i stort tjek

Der blev gjort grundigt rent hos hjemmehjælpsmodtagere i Fredericia Kommune, da genåbningen efter corona tillod det i maj. Et enigt folketing havde besluttet, at de skulle have ekstra hjælp - på statens regning. Det pointerer Fredericia Kommune. Men mulige uklare svar i en stor undersøgelse lavet af Ældre Sagen får det til at fremstå anderledes. Arkivfoto: Morten Marboe
Folketinget besluttede at hjælpe modtagere af hjemmehjælp af med skidtet efter uger med nedlukning. Undersøgelse i Ældre Sagen viste, at kommunen ikke fulgte ordren, men svar blev afgivet uklart.
Annonce

Fredericia: I en ny rundspørge, Ældre Sagen har gennemført, svarer Fredericia Kommune, at den ikke har tilbudt ekstra grundig rengøring til sine hjemmehjælpsmodtagere efter coronaens nedlukning af samfundet. Og at der heller ikke er planer om det.

Så der er noget galt. For et enigt folketing besluttede i foråret, at kommunerne efter den gradvise genåbning af samfundet skulle sætte ind med ekstra rengøring, fordi nedlukningen i mange tilfælde forhindrede hjemmehjælperne i at komme ud og svinge kosten og vride kluden. De øgede udgifter ville staten kompensere for.

Embedsmænd i 90 ud af landets 98 kommuner leverede en status, da Ældre Sagen fra 18. til 30. juni ringede rundt for at tjekke efterlevelsen.

Med nej-svarene fra Fredericia kunne det se ud, som om kommunen ikke agtede at rette sig efter beslutningen fra Christiansborg.

Annonce

Svar er ikke korrekte

Imidlertid "er de svar, der er afgivet, ikke helt korrekte, ligesom der heller ikke er angivet uddybende begrundelser for svarene", skriver kommunaldirektør, Annemarie Schou Zacho-Broe, i en efterfølgende mail til blandt andet byrådets senior- og handicapudvalg og borgmester, Jacob Bjerregaard (S):

"Det betyder, at der i den samlede undersøgelse fremgår oplysninger fra Fredericia, som vi ikke kan genkende". "Vi undersøger, om vi kan få ændret Fredericia Kommunes svar i undersøgelsen", afslutter kommunaldirektøren mailen.

For ifølge Fredericia Kommunes koncerndirektør for voksne og ældre, Yelva Bjørnholdt Jensen, er der faktisk gjort ekstra rent efter corona.

Hun medgiver dog over for Fredericia Dagblad, at hun "i bagklogskabens lys kunne have svaret lidt mindre embedsmandsagtigt", da Ældre Sagen interviewede hende i telefonen. Så havde Fredericia Kommune måske ikke lyst rødt i Ældre Sagens undersøgelse.

Annonce

Derfor ikke rengøring

17. marts blev der stoppet for rengøring ude hos pensionister.

Medmindre der ud fra konkrete vurderinger blev besluttet, at den ikke kunne undværes. De steder, hvor Fredericia Kommune også yder personlig pleje, kunne rengøring, skift af sengetøj med mere også fortsætte. Endelig bad nogle pensionister selv om en pause med rengøringen, så de ikke skulle modtage unødige besøg under epidemien.

Fra 4. maj var det igen trygt at gøre rent som normalt. Samtidig, forklarer Yelva Bjørnholdt Jensen, gik hjemmehjælperne - kommunale som private - i gang med at gøre ekstra rent hos alle, der måtte ønske det og have behov for det. I midten af maj havde alle fået gjort ekstra rent.


Det betyder, at der i den samlede undersøgelse fremgår oplysninger fra Fredericia, som vi ikke kan genkende.

Annemarie Schou Zacho-Broe, kommunaldirektør


- Men hvis der skulle sidde enkelte og føle sig forbigået, må de altså meget gerne ringe, tilføjer Yelva Bjørnholdt Jensen dog.

Undersøgelsen fra Ældre Sagen viser som sagt noget andet.

Annonce

Uklar kommunikation

Du oplyser til Fredericia Dagblad, at der i forbindelse med den ekstra grundige rengøring "ikke blev foretaget formel sagsbehandling på borgerniveau", og at det er derfor, der i undersøgelsen er svaret "Nej" til spørgsmålet "Har kommunen tilbudt grundig rengøring i forbindelse med genopstarten af rengøringshjælpen?".

Hvad menes der egentlig? Ville det være mere omstændeligt at få gjort rent hurtigt, hvis der skulle oprettes sager?

- Det ville være mange sager og ikke kun én. En sag per borger, siger Yelva Bjørnholdt Jensen:

- Det, jeg mener er, at vi ikke har skrevet til alle borgere visiteret til rengøring. Det ville kræve et visitationsbesøg og en afgørelse. Det er administrativt tungt. Vi har lagt vægt på at få tingene til at fungere i praksis og hurtigst muligt få genoptaget rengøringen.

Du medgiver som sagt, du "kunne have svaret mindre embedsmandsagtigt, og at der kun kunne svares ja eller nej". Men hvis man ser skabelonen til telefoninterviewets spørgsmål, står der til sidst: "Hvis kommunen har nogle kommentarer til spørgsmålene eller til deres svar, kan de noteres her"?

- Som jeg husker interviewet, så sluttede intervieweren af med at spørge, "Så svaret er ja/nej?". Jeg bad ikke om at få noteret ekstra, siger kommunes voksen og ældredirektør.

Yelva Bjørnholdt Jensen hæfter sig dog ved, at det gjorde 89 af 90 kommuner i Ældre Sagens undersøgelse ikke:

- Men det bliver påstand mod påstand.

Annonce

Ældre Sagen afviser

Ældre Sagen er dog ikke enig i, at der ikke var mulighed for at uddybe - så man på den måde kunne forklare, at der rent faktisk blev gjort grundigt rent hos hjemmehjælpsmodtagere efter corona-genåbningen i maj.

- Havde respondenten givet uddybende kommentarer, var disse blevet noteret, skriver Ældre Sagen i en mail til Fredericia. Med respondenten menes Fredericia Kommune.

- Respondenten har altså kun svaret kortfattet ja eller nej på de spørgsmål, vi har stillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Corona: Politikere holder vejret for at plejehjem og ansatte går fri - plejepersonale skal testes hver 14. dag

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Susanne har droppet Sundplejen og valgt kommunal hjælp: - Jeg havde dårligt nok lyst til at smile

Fredericia For abonnenter

Flere sager med utilfredse borgere - men Sundplejen har kun få borgere færre end da firmaet begyndte

FC Fredericia

FC-træner: Spillerne tømte energitankene, og der er ikke nok tid til at fylde dem op

Annonce