Annonce
Alarm 112

Badeulykke på Ærø koster ældre kvinde livet

Henrik Brøns, pressefoto Regionernes Lægehelikopter./Free
En 82-årig kvinde er mandag aften død i en drukneulykke. Hendes pårørende er underrettet.
Annonce

En 82-årig kvinde fra København mistede mandag aften livet, da hun var ude at bade ved Ærø.

Det oplyser Fyns Politi.

Kvinden, som var på besøg på Ærø, var ude at bade ved stranden nord for Ærøskøbing. Ved 17.30-tiden fandt andre badegæster hende liggende livløs i vandet.

- De slår alarm og yder hende førstehjælp, indtil ambulance og politi når frem, siger politiets vagtchef Steen Nyland.

Også en lægehelikopter bliver sendt til Ærø, men kvindens liv står ikke til at redde.

- Lægen fra helikopteren erklærer hende død klokken 18.13, fortæller Steen Nyland.

De pårørende til den 82-årige er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce