Annonce
Fredericia HK

Bagspiller debuterede, da FHK tabte til Skjern

Mathias Hedegaard og FHK tabte til Skjern i den sidste testkamp før ligaen begynder. Men cheftræner Jesper Houmark er ikke bekymret. Arkivfoto: Michael Svenningsen
19-årige Kristian Olsen spillede sine første minutter for Fredericia HK, da klubben tabte med 32-27 i en træningskamp til Skjern.

Håndbold: Fredericia HK spillede torsdag aften sin sidste træningskamp, før det atter går løs i ligaen den 31. januar i en udebanekamp mod BSH. Aftenens kamp var en opvisningskamp mod Skjern, som blev spillet i Sportspark Blåvandshuk i Oksbøl. Men begge klubber brugte kampen til at pudse formen af.

Klubben er samarbejdspartner med Skjern, som skulle ud og vise flaget i lokalområdet.

Opgøret endte 32-27 til Skjern efter en pausestilling på 17-15 til hjemmeholdet. Trods nederlaget var FHK's cheftræner Jesper Houmark tilfreds med indsatsen.

- Det var en træningskamp med alt hvad det indebærer. Der var mange forskellige spillere på banen fra hvert hold, og på den måde fandt ingen af os rigtig ind i en rytme. Men Skjern angreb meget i syv mod seks, og det fik vi øvet os på, så det var fint, siger cheftræner Jesper Houmark.

Rune Andersen og Jesper Lindgren sad ude med mindre skavanker og spillede ikke kampen. Men til gengæld var der debut til højrebacken Kristian Olsen, som har kigget på med en skade, siden han skiftede Skanderborg ud med FHK i april. Han har døjet med en bruskskade i knæet og har ikke spillet i halvandet år.

Men den 19-årige gut har talent, og det fik han fremvist.

- Han fik 15 minutter på banen. Han tilkæmpede sig et straffe i sin første aktion og scorede i sin anden, så det var jo ganske udmærket, siger Jesper Houmark.

- Det kræver lidt at få lov at spille sine første minutter, for man skal jo lige ind i, hvordan vi spiller og så videre. Men han gjorde det godt, siger cheftræneren.

Annonce

Han tilkæmpede sig et straffe i sin første aktion og scorede i sin anden, så det var jo ganske udmærket.

Jesper Houmark, cheftræner for FHK, om Kristian Olsens debut

30 minutter til Jensen

Der var også genvalg til Rasmus Jensen, som fik omtrent en halv times spilletid i mandagens træningskamp mod GOG. Nogenlunde samme antal minutter fik han mod Skjern.

- Både Kristian og Rasmus er klar til at spille. Men man skal selvfølgelig lige finde formen igen, når man har været ude i et halvt og halvandet år, siger Jesper Houmark.

FHK spiller fredag den 31. januar på udebane mod BSH, og cheftræneren er fortrøstningsfuld i forhold til den kamp.

- Vi har set en masse ting, vi skal arbejde med både offensivt og defensivt. Vi kan flytte os yderligere, og det er en positiv ting, siger Jesper Houmark, der altså har en uge til at få rettet holdet helt ind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ved du noget?: Uønsket vaskebjørn kørt ned ved afkørsel 59

Annonce