Bredballe: Plejecenter Bakkeager i Bredballe har tradition for at lægge lokaler til et julemarked, og 2019 bliver ingen undtagelse.
Lørdag 30. november klokken 10 er Bakkeagers Venner værter for et marked, der blandt andet byder på tombola, amerikansk lotteri, salg af jule- og adventsdekorationer, gaveidéer i strik og hækling samt Kranse og dekorationer til kirkegården.
Fra klokken 11.30 er det muligt at købe middagsmad i form af flæskesteg med rødkål og risalamande med kirsebærsauce, indtil markedet lukker klokken 14.