Annonce
Vejle

Bakterierne er væk: Tirsbæk hejser igen det blå flag

Strandene ved Vejle Fjord, også atter ved Tirsbæk, har fået tildelt blå flag. Arkivfoto
Friluftsrådet har uddelt årets blå flag, og i Vejle Kommune er der uddelt seks flag - tilstrandene ved Tirsbæk, Albuen, Ibæk Strandvej, Mørkholt, Hvidbjerg og Høll.

Vejle: Himlen over strandene i Vejle Kommune er blevet lidt mere blå. Friluftsrådet har i år sendt seks blå flag af sted til Vejle, nemlig til strandene ved Albuen, Ibæk Strandvej, Tirsbæk, Mørkholt, Hvidbjerg og Høll.

Den glade nyhed er, at Tirsbæk atter er kommet med på listen.

Annonce

Tirsbæk melder alt klar

Sidste år mistede Tirsbæk Strand det vajende kvalitetsstempel Det Blå Flag.

Strand-området for enden af Strandvejen var ikke med på Friluftsrådets liste over strande med det bedste badevand og de bedste faciliteter for 2019. For dårlig vandkvalitet i to vandprøver betød, at flaget ikke blev hejst.

- Friluftsrådet vurderer på et gennemsnit over de seneste fire år. Og det var to vandprøver fra tidligere år, hvor vi konstaterede, at der var for mange enterok-bakterier, der slog igennem. Men sådan ser det ikke ud i år, fortæller miljømedarbejder ved Vejle Kommune Karin Overby.

Miljømedarbejderen glæder sig over de mange blå flag.

- Det er altid rart at kunne hejse det blå kvalitetsstempel, det betyder meget for både vejlenserne og især turisterne, der besøger vores bystrande, siger Karin Overby.

Annonce

Ferie i Danmark

Det er ikke år ikke blevet til færre end 90 blå flag alene i Region Syddanmark, og det kan ikke blive meget bedre i en tid, hvor mange kommer til at holde ferie herhjemme.

- Selvom baggrunden er alvorlig, så kan vi godt glæde os over, at en sommer uden så mange udlandsferier kan give rigtig mange danskere lejlighed til at opleve alle de skønne badesteder, som Danmark har at byde på. Blå Flag og Badepunkt er mærkningsordninger, der fortæller dig, at her er en strand, hvor badevandskvaliteten er i orden. Og forhåbentlig vil sommerens vejr tillade, at vi alle sammen kommer ud og udnytter det til at få masser af badeferie-oplevelser i Danmark, siger Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Formand for landets intensivlæger: - Børn med corona kan blive efterårets store udfordring

Annonce