x
Annonce
Fredericia

Banen er alt for våd: Dræn og et 19. hul er på dagsordenen i golfklubben

Der er vådt derude på Fredericia Golf Clubs 18 huller og par 3-banen. Derfor håber klubben, at Fredericia Kommune kan hjælpe med finansieringen af nødvendig dræning af det store areal i Ullerup. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Sæsonen på golfbanen i Fredericia Golf Club er udfordret af store regnmængder, som dårligt kan ledes væk af de nuværende dræn. For 5,5 mio. kroner kan der etableres nye dræn, og klubben skal vurdere mulighederne sammen med Fredericia Kommune.

Fredericia: Mens der arbejdes indendøre med at sikre golfspil året rundt, så ligger klubbens grønne 18-huller tomme for golfspillere. Det er ganske enkelt for vådt at bevæge sig ud på banerne, og det understreger behovet for at få gennemført dræning af hele klubbens golfanlæg.

- Vi har fået lovning på et møde med kommunen i februar, så vi kan drøfte, hvad der kan gøres, og så håber vi at komme i gang. Det vil samlet beløbe sig til 5,5 mio. kroner at få drænet det hele, og det kan vi ikke løfte alene eller med de sponsorer, som ellers er flinke til at hjælpe, siger Erik Ipsen, formand for Fredericia Golf Club.

Politikerne har i budgettet for 2020 vedtaget, at der skal drøftes en løsning for golfklubbens tilbagevendende problemer med våde baner. Af budgetteksten fremgår, at der indledes en dialog med klubben med henblik på at sikre forbedrede faciliteter, der kan umødegå udfordringer med vand og oversvømmelser.

Annonce

Det vil samlet beløbe sig til 5,5 mio. kroner at få drænet det hele, og det kan vi ikke løfte alene eller med de sponsorer, som ellers er flinke til at hjælpe.

Erik Ipsen, formand for Fredericia Golf Club

Nødvendigt med 19. hul

Hvis det lykkes at finde midlerne til dræning, så skal der også etableres et 19. hul på golfbanen.

- Når vi forhåbentligt kommer i gang, vil vi tage et hul af gangen. Derfor vil vi etablere et ekstra hul, som kan indgå i banen, mens vi arbejder os gennem de 18 huller, forklarer Erik Ipsen.

Desuden vil klubben gerne, som noget af det første, have lagt dræn ned ved klubbens driving range, så medlemmerne kan træne deres slag året rundt.

Omkostningen til at etablere et ekstra hul på banen og dræne træningsbanen vil være på omkring én million kroner.

- Vi ser frem til at komme i dialog med Fredericia Kommune, siger Erik Ipsen, der indgår i arbejdsgruppen omkring dræningen sammen med baneudvalgsformand Kresten Binns, chefgreenkeeper Martin A. Sørensen og golfmanager Martin Libak.

Erik Ipsen, formand for Fredericia Golf Club, er også med på holdet af tirsdagsherrer. Indsatsen fra herrerne betyder, at klubben har kunnet gennemføre en række projekter, som ellers ville have været økonomisk umulige. Det gælder senest indretningen af indendørs træningsfaciliteter. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 80 gange højere

Middelfart

Rock Under Broen og halvmarathon er i dialog: - Alle er interesseret i at finde en løsning

Annonce