Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

René Thomhav (midten) oplever, at stoffer i nattelivet i Kolding fylder mere og mere. Han vil gerne samarbejde med andre barejere, så det kan stoppes. Foto: Steffen Nielsen
Ejeren af beværtningerne Domhuset, 8eren og Jernbanecafeen i Kolding, Rene Thomhav, oplever stoffer i nattelivet som værende et voksende problem. Han finder ganske enkelt flere af de små, gennemsigtige poser på sine egne beværtninger, men også generelt på gaden i Kolding ser han flere af dem. Ønsket er mere politi i gaden og et fælles fodslag med andre beværtninger.

Kolding: Der hersker slet ikke nogen tvivl om, hvad Rene Thomhav mener om stoffer. Dem, der tager dem, er ifølge ham "tabere", og hvis de personer bliver opdaget på en af hans tre beværtninger i Kolding, bliver de smidt ud og får karantæne på "ubestemt tid".

- Folk kender min holdning - jeg gider det (stoffer red.) simpelthen ikke. Folk må gøre, hvad de har lyst til, men når det kommer til stoffer, skal det ske udenfor mine beværtninger. Hvis det sker hos mig, bliver jeg tosset, siger han.

Han fortæller til JydskeVestkysten, at han har oplevet stoffer i nattelivet i Kolding som værende et voksende problem, og hans indtryk er, at der er kommet mere i omløb. Og det er typisk de små, gennemsigtige poser, som personerne efterlader, som Rene Thomhav og hans personale finder flere af.

Annonce

- Vi har altid kunnet finde en enkelt pose, men nu er det ved at være hver weekend, at vi finder fire-fem poser. Vi finder dem på gulvet, på toilettet eller ved deres pladser udenfor. Vi har bare ikke kunnet tage nogen i det endnu. Vi har også fundet poser med indhold, siger han.

Mere samarbejde

Rene Thomhav fortæller, at han har haft gæster fra København, som bor i Indre By, og som er overraskede over, hvor tydeligt og slemt det ifølge dem står til med stoffer i bybilledet i Kolding. De fortæller ganske enkelt, at det er "værre end i København", siger han.

- Vi kan se, at der er kommet nye dealere til byen, og det samme gælder med gæsterne. Det er, som om der er kommet en ny årgang, og vi har svært ved at spotte de forskellige. Jeg vil sige, at der altid har været stoffer i nattelivet i Kolding, men jeg har ikke oplevet en særlig god indsats for at få det stoppet, siger han.


Vi har altid kunnet finde en enkelt pose, men nu er det ved at være hver weekend, at vi finder fire-fem poser. Vi finder dem på gulvet, på toilettet eller ved deres pladser udenfor. Vi har bare ikke kunnet tage nogen i det endnu. Vi har også fundet poser med indhold

René Thomhav, ejer af Domhuset, 8'eren og Jernbanecafeen


Han forklarer, hvordan det indimellem har været svært at få fat i politiet, når hans personale har taget en i at have stoffer på sig, og faktisk har de op til flere gange måttet lade personen gå, fordi politiet ikke kom i tide.

- Jeg så gerne mere politi i gaden, som gik ture i nattelivet, og som var opmærksomme på problemet. Som barejer kan jeg godt hjælpe med at pege dem i retning af folk, vi har problemer med, men jeg skal ikke tilbageholde dem. Det er ikke mit arbejde, siger han.

Derudover foreslår han et "fælles fodslag" blandt ejere af andre barer, diskoteker mm., så de kan få bugt med stofferne. Han fortæller, at GDPR-reglerne forhindrer barerne i at dele oplysninger om forskellige gæster, der eventuelt har karantæne på grund af stoffer, med hinanden. Men hvis det var muligt, kunne man ifølge Rene Thomhav få de forkerte personer ud af nattelivet.

- Mere konkret kunne jeg godt forestille mig et samarbejde barerne, diskotekerne, cafeerne og restauranterne imellem, hvor vi kunne drøfte nogle af de problematikker der er. Og jeg ville bakke op om en fælles indsats, så vi kunne gøre nattelivet i Kolding til et mere trygt sted, for det skal være sjovt at gå i byen, siger han.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Drømmer du om et elektronik-job? Elgiganten har mange ledige stillinger i nyt varehus

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Fredericia

Kontrakt underskrevet: Derfor bliver nye tennis- og padelhaller forsinket i Erritsø

Erhverv

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Alarm 112

Ung mand ramt af uheld: Nyindkøbt bil udbrændte på vej hjem

Fredericia For abonnenter

Fredericia-chef skal være skoleleder i Kolding: - Jeg har brug for noget nyt for at stå på tæer

Navne For abonnenter

Engang var hun millionøse med Strandvejsvilla og eget fly: Så døde ægtefællen, fabrikken gik konkurs og Lillian røg på bistand

Fredericia

Borgmester vil bruge 30 millioner kroner mere på Fredericia Vold

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Alarm 112

Nu er brandtomt undersøgt: Flammerne har gjort hellested ubrugeligt

Fredericia For abonnenter

Lise Gerdes er 'mor' til mange ude i verden: - Man bliver mødt af det, man selv sender ud

Alarm 112

Hellested skal genopbygges hurtigst muligt: Enhedslisten spiller ud med to mio. kr. til løsning

Annonce