Annonce
Erhverv

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Dardan Gerguri og Eliot Berisha har sammen etableret bilrengøringsfirma, som løser opgaver ud af huset. Firmaet hedder ED Biler Aps. Foto: Søren Gylling
To venner står bag nystartet firma, der vil leve af at gøre biler rene. Nu er de på jagt efter en garage, hvor de kan også kan polere de firhjulede. Næste skridt er salg af biler.

Fredericia: Interessen for biler skal gerne blive til en levevej for Eliot Berisha og Dardan Gerguri, begge 18 år. De står bag det nystartede ED Biler Aps, som rengør biler både ind- og udvendigt for private og erhvervskunder.

- Det er vores interesse for biler, som fik os til at starte firmaet. Under alle omstændigheder ville vi gerne have et sabbatår efter gymnasiet, fortæller Eliot Berisha.

Det er vores interesse for biler, som fik os til at starte firmaet. Under alle omstændigheder ville vi gerne have et sabbatår efter gymnasiet.

Eliot Berisha, medejer af ED Biler

Hans interesse for biler startede allerede, da han var dreng. Samme historie kan barnsdomsvennen og forretningspartneren Dardan Gerguri fortælle. De to mødte hinanden som 10-årige gennem deres forældre på en legeplads i det kvarter i Fredericia, hvor de voksede op. Siden har de blandt andet fulgtes ad i samme klasse i gymnasiet.

Annonce

- Vi har vasket vores forældres biler gennem en årrække. Det, vi ved om at vaske biler, er selvlært, siger Eliot Berisha.

Tips fra Kosovo

ED Biler tilbyder fire pakker inden for bilvask. To indvendige og to udvendige. Som forskel på de to udvendige nævner Eliot Berisha, at der i premium udgaven blandt andet følger rengøring af fælge, lygter og vinduer med.

Det er en årelang interesse for biler, der har fået Dardan Gerguri og Eliot Berisha til at starte egen virksomhed.  Foto: Søren Gylling

- Når vi er færdige med at gøre bilen ren, så skal den være 100 procent i orden. Det er meget vigtigt for os. Vi går bilen igennem sammen med kunden. Det er god fornemmelse at sætte sig ind i helt ren bil, og det er sådan, at kunden skal have det, tilføjer Dardan Gerguri.

Når vi er færdige med at gøre bilen ren, så skal den være 100 procent i orden. Det er meget vigtigt for os. Vi går bilen igennem sammen med kunden. Det er god fornemmelse at sætte sig ind i helt ren bil, og det er sådan, at kunden skal have det.

Dardan Gerguri, medejer af ED Biler

Både han og Eliot Berisha er fra Kosovo. Og lige netop herfra har de fået inspiration til firmaet.

- Min fætter arbejder hos en mekaniker, så jeg har fået nogle tip af ham omkring at rengøre biler, sidst jeg var på besøg, siger Dardan Gerguri og tilføjer, at videoer på blandt andet Facebook og Youtube også har været en god hjælp.

Annonce

Skal være levevej

Udover rengøring af biler er også planen, at de to 18-årige med tiden vil sælge biler og inden længe polere dem. Det tager de kurser i.

- Vi er faktisk på jagt efter en garage her i Trekantområdet, hvor vi kan stå indenfor og polere biler. Til vinter kan vi jo ikke stå udenfor. Men lige nu ser alt ud til at være udlejet, siger Eliot Berisha.

Sammen med sin kammerat håber han at kunne gøre firmaet til sin levevej. Der er ikke umiddelbart planer om flere ansættelser. ED Biler startede i begyndelsen af september, men før da forhørte de to stiftere sig på Facebook for at se, hvor stor interessen for at gjort bilen ren både ude og inde er.

- Vi fik en del henvendelser på Facebook, så vi tænkte, at der var noget at gå videre med, siger Dardan Gerguri.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Erhverv For abonnenter

Erritsø-virksomhed er vækstet 100 procent om året - nu er pladsen blevet for trang

Erhverv

Dødsfald i familien blev startskuddet til ny begyndelse: I dag arbejder Petrit som selvstændig

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Annonce