Annonce
112

Befærdet vej delvist spærret af - ramt af jordskred

Skråningen ved Andkær vej. Her er der sket i jordskred nær vejen. Foto: Morten Kristensen

Børkop/Andkær: Weekenden blev voldsom våd hen over Trekantområdet, og det gav store skader mange steder. Især Vejle blev hårdt ramt af oversvømmelse.

Men Børkopområdet gik heller ikke ram forbi. Ved Andkær er der sket et skred på nordsiden af Andkærvej i retning Toftum. Det har fået Vejle Kommune til at spærre den ene side af vejen af.

- Der er ikke noget farligt ved det, men det skal selvfølgelig ordnes, så rabatten igen bliver mere stabil. Så vi har spærret den ene kørebane af, og vi regner med at få det lavet i løbet af tirsdag, måske først onsdag, siger Flemming Skovgaard, der er holdleder ved Vej og Park ved Vejle Kommune.

At der kom meget vand i Børkopområdet kunne også ses ved Møllesøen og Skærup Å i Børkop. Åen gik over sine bredder vise steder, dog ikke så slemt.

Annonce
Der var meget vand i Skærup å, så den gik over sine bredder. Her ved Møllesøen. Foto: Vibeke Oxholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Knuste rude - stjal lampe

Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce