Annonce
Middelfart

Beredskabet uddeler ros efter brand i T. Hansen-domicil: - Medarbejderne har gjort et kæmpe stykke arbejde

T. Hansen holder til på Stensgårdvej nær motorvejen i Middelfart. Arkivfoto: Hans Østergaard
Medarbejderne reagerede hurtigt og effektivt, da der mandag opstod brand hos T. Hansen i Middelfart, fortæller indsatsleder.
Annonce

Middelfart: Det var håndtering i topklasse, som brandvæsnet mødte, da det mandag aften klokken kvart over ni måtte rykke ud til T. Hansens domicil på Stensgårdvej i Middelfart.

Her var der opstået ild, formentlig efter et litiumbatteri var eksploderet i et scooterværksted. Samtidig var der sluppet røg ind i et nærliggende kontorlokale og en tilstødende hal.

Situationen kunne dog have set værre ud, hvis ikke medarbejderne havde reageret så prompte, fortæller Johnny Rasmussen, som er indsatsleder ved Trekantbrand.

- Der går en alarm med det samme, og personalet derude er yderst effektive til at få evakueret bygningen og sikret omgivelserne, til vi kommer frem, siger han og tilføjer:

- Så de har gjort et kæmpe stykke arbejde.

Annonce

Ikke meget tilbage

Da beredskabet nåede frem, var der ikke ret meget tilbage at slukke, og skaderne begrænsede sig primært til scooterværkstedet, hvor noget af inventaret er udbrændt.


Det er rart, når det spiller, og det er ikke ret tit, det gør det så godt. Det er en virksomhed, der går op i sikkerheden.

Johnny Rasmussen, Trekantbrand


Kontoret har fået nogle sod- og røgskader, mens Johnny Rasmussen ikke har det fulde overblik over, om der er sket noget, efter røgen slap ind i hallen ved siden af.

Han roser endnu engang medarbejderne hos T. Hansen for at have slået koldt vand i blodet og endda have forsøgt at slukke branden selv.

- Det er rart, når det spiller, og det er ikke ret tit, det gør det så godt. Det er en virksomhed, der går op i sikkerheden, konstaterer Johnny Rasmussen.

Der var ingen personer, der kom til skade ved branden.

Annonce
Annonce
Fredericia

Spørgelystne fredericianere havde masser af input til byudvikling: Forslag om legeplads, byhaver, showrooms til webbutikker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia

Forslag til ny bypark byder blandt andet på tobaksplanter, hundeskov og vandhuller med salamandere

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce