Annonce
Fredericia

Beretning om problemer i Korskærparken deler vandene på Facebook

To artikler om Korskærparken har foranlediget debat på Fredericia Dagblads Facebook-side. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
To artikler har de seneste dage skabt grobund for diskussion på Fredericia Dagblads Facebook-side. Der er vidt forskellige holdninger til, om Korskærparken er et utrygt sted at bo eller ej.

Fredericia: To artikler om, hvorvidt Korskærparken er et utrygt sted at bo, har skabt debat på Fredericia Dagblads Facebook-side de sidste dage.

Diskussionen bunder i en artikel, hvor Louise Selmer, der har boet i området i små fem år, sætter ord på den stigende utryghed, hun har oplevet ved at bo i Korskærparken. Det har gjort, at hun nu har opsagt sin lejlighed. Modsat Louise Selmer giver formanden for Foreningen Korskær, Kjeld Hansen, i en anden artikel udtryk for, at der ikke er mere uro i Korskærparken end tidligere. Han mener heller ikke, at det er mere utrygt i Korskærparken end andre steder.

Ligesom Louise Selmer og Kjeld Hansen har en række Facebook-brugere, der har kommenteret de to artikler, også vidt forskellige syn på, hvor trygt der er i Korskærparken.

- Jeg har også boet 7 år i Korskærparken med min søn, og det var en super god tid for os. Vi har aldrig følt os utrygge og har aldrig oplevet noget kriminalitet, da vi boede derude i starten af 00’erne. Gode naboer og fine, rummelige lejligheder med masser af plads, skriver Birgitte Brockhoff.

Annonce

- Lejlighederne er dejlige, men...

Samme indtryk har Maria Birk Jensen, der ad flere omgange har boet i Korskærparken.

- Jeg er vokset op i Korskærparken og har været flyttet tilbage igen frem til 2014. Alle de problemer, folk, der aldrig har boet der, kender til, finder jeg mærkværdigt - for jeg, som boede der, oplevede aldrig noget, som ikke kunne opleves hvor som helst, skriver hun.

Der er dog også flere brugere, der godt forstår Louise Selmers beslutning om at flytte fra boligområdet. Det gør blandt andre Mie Koch, der ligeledes har boet i Korskærparken.

- Har boet der fra 2007-2012, så havde vi fået nok og købte hus igen, skriver hun.- Kan godt forstå, du vil væk derfra. Som forælder har man “pligt” til at sørge for trygge omgivelser for sine børn. Ja, lejlighederne er dejlige, og ja der er ikke langt til skole, fritidsaktiviteter og grønne områder, men for pokker - det opvejer jo ikke en utryg barndom, skriver Chila Westergaard.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Kolonihavefolket opgiver ikke kamp mod lokalplan: - Vi mangler stadig helårssstatus

Annonce