Annonce
Indland

Afgørelse om flytning af centralisering af kræftbehandling lader til at trække ud

Blandt andet på Aalborg Universitetshospital er der i dag en afdeling for børnekræft. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen har mødt kritik for at undersøge mulighed for at samle kræftafdelinger i København.
Annonce

Sundhedsstyrelsen har onsdag udskudt beslutningen om, hvorvidt de danske børnekræftafdelinger skal samles på Rigshospitalet i København.

Det skriver TV2 Fyn, der har talt med Region Syddanmarks koncerndirektør, Kurt Espersen.

- Vi blev enige om, at der er behov for, at vi får snakket mere sammen, og derfor er processen og beslutningen udsat, siger han til tv-stationen.

Det er dog uvist hvor meget, man kan lægge i den udmelding fra Sundhedsstyrelsen.

Fyens Stiftstidende er i besiddelse af skriftlige svar fra både Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren, hvori det fastslås, at beslutningen om at centralisere behandlingen af kræft ikke var truffet, og at eksempelvis sundhedsdirektører som Kurt Espersen ville blive hørt, inden beslutningen blev truffet.

Da Fyens Stiftstidende tirsdag talte med Kurt Espersen vidste han ikke, hvornår han på ny skulle til møde med Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra regionerne. De har undersøgt muligheden for at samle alle børnekræftafdelinger på Rigshospitalet.

Der er i dag børnekræftafdelinger på universitetshospitalerne i Aalborg, Aarhus og Odense.

Men beslutningen har mødt en del kritik, blandt andet fra politisk hold, og også for pårørende til børn med kræft.

Heller ikke Kim Brixen, der er lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital, synes om idéen.

Han siger til TV2 Fyn, at han har en opfattelse af, at Sundhedsstyrelsen allerede har truffet beslutningen om flytningen til Rigshospitalet i oktober. Men han er nervøs for transporttiden for kræftramte børn i andre landsdele.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører hos SF, mener, at man helt bør skrotte tanken om at centralisere børnekræftafdelingerne.

- Når vi har syge familiemedlemmer, særligt alvorligt syge og i særdeleshed børn, er det bare utrolig belastende, hvis man skal have indlagt et barn så langt væk hjemmefra. Det er vigtigt, vi sørger for en eller anden form for nærhed, siger hun til Ritzau.

Også formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, har kritiseret idéen.

Til Avisen Danmark sagde hun i november, at man ikke mente, at der var fagligt belæg for en centralisering.

- Det her handler ikke om, at vi ikke ønsker den bedst mulige kræftbehandling. Vi mener bare ikke, at der er fagligt belæg for, at der er brug for en centralisering i Danmark.

- Vi leverer kræftbehandling i international klasse, uanset hvor i landet man bliver behandlet, sagde hun til Avisen Danmark.

Det vides ikke, hvornår en afgørelse falder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Seks nye coronatilfælde

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Fredericia For abonnenter

Trafikken på motorvejen vil fortsat stige: Samfundsøkonomi, trængsel og nye vejforbindelser spiller ind

Fredericia For abonnenter

Virksomheder glade for elitesmileys: - Det, der betyder mest, er, at kunderne ved, at alt er, som det skal være

Annonce