Annonce
Danmark

Besparelser på erhvervsskoler skal finansiere ny uddannelse

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Uddannelsen FGU finansieres ved at skære på gymnasier og erhvervsskoler, der kritiserer beslutningen.

En del af pengene til det nye uddannelsestilbud FGU, der skal klæde unge under 25 år på til en ungdomsuddannelse eller et job, skal de kommende år findes ved at spare på erhvervsskoler og gymnasier.

Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet. Det betyder besparelser på 60 millioner årligt i 2020-2023. Samlet løber det op i 240 millioner kroner over de næste fire år.

Den politiske aftale om FGU'en blev vedtaget i 2017 med et mål om at tage hånd om de 50.000 unge uden en uddannelse, og som hverken er i gang med en uddannelse eller har et job. Uddannelsen åbner til august.

Dengang blev det aftalt, at en del af finansieringen først skulle aftales i år, hvilket fredag er faldet på plads. Det oplyser Undervisningsministeriet.

Bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, DF, De Radikale, SF, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Dansk Metal bakker op om FGU, men mener, at det er helt forkert at spare på erhvervsuddannelserne.

- Det er uansvarligt at spare på erhvervsskoler, når vi har mangel på faglært arbejdskraft, og det bliver et endnu mere akut problem fremover. Det er meget kortsigtet, siger Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal.

- Hvis vi i fremtiden skal have industriarbejdspladser i Danmark, så skal vi have flere unge til at tage en uddannelse, og det får vi altså ikke ved at spare.

Han anerkender, at regeringen har signaleret, at den vil droppe sparekrav på to procent om året - kendt som omprioriteringsbidraget - og varslet, at den vil føre videreføre en økonomisk pulje til erhvervsskolerne i 2020-2023.

- Det hjælper bare ikke så meget, hvis man går ind og udhuler de ting med andre omkostninger. Det er lidt to skridt frem og et tilbage, siger Kasper Palm.

Hos Gymnasieskolernes Lærerforening mener formand Tomas Kepler, at det er helt skævt at spare, fordi det går ud over undervisningen.

- Det er skuffende og rystende og helt uden respekt for den dybt alvorlige situation på landets gymnasier.

- Det rammer nogle skoler, som i forvejen er fuldstændig i knæ og ligger vandret.

- På grund af omprioriteringsbidraget de seneste fire år har vi mistet 1,5 milliarder kroner, og 1200-1300 kolleger er blevet fyret, og de tilbageværende har mindre og mindre tid til eleverne, siger Tomas Kepler.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har ingen kommentarer til kritikken.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Juletiden nærmer sig - sæson for indbrud

Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

Fredericia

Det kræver sit skæg: Tidligere leder af Det Bruunske Pakhus er 'ægte' julemand i San Diego

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce