Annonce
Vejle

Betonkvinder med motor åbner festuge

De tre sejlende skulpturer Life Boats, der er en attraktion i Aarhus som Europæisk Kulturby 2017, ligger nu i Vejle Havn for at markere Trekantområdets festuge. Foto: Mads Hansen

Fredag indledes Trekantområdets Festuge. Sejlende kvindeskulpturer i beton lagde i går til ved Vejle Havn, som et led i kultur-arrangementerne

Annonce

Tre sejlende beton-skulpturer ankom i går til Vejle Havn. De tre skulpturskibe er skabt af den norske kunstner Marit Benthe Norheim. Skibene har efterhånden gæstet en stribe danske havne, og i disse dage er det altså Vejle, der huser "kvindebådene".

Værket, som kunstneren har døbt Life-boats, markerer åbningen af Trekantområdets Festuge. I ti dage fra fredag til søndag 3. september kommer trekantområdet til at byde på utallige kultur-arrangementer. Festugen dækker foruden Vejle også Fredericia, Kolding, Billund, Haderslev, Middelfart og Vejen kommuner.

I dag onsdag fra klokken 16 til 18 kan vejlenserne møde den norske kunstner på Vejle Kunstmuseum. Her fortæller hun, om de tre betonbådes tilblivelse og om den lange rejse, de allerede har været på. Bådene symboliserer tre forskellige livsfaser i et kvindeliv under overskrifterne længsel, liv og minder. Bådene er skabt og søsat i samarbejde med Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad.

Åbne både

Skulpturbådene ligger ved restaurant Remouladen. De har åbent på følgende tidspunkter:Onsdag: 14-20

Torsdag: 14-20

Fredag: 10-18

Lørdag: 12-21

Søndag: 12-17

Tirsdag: 10-18

Torsdag: 16-19

Fredag 1. sept.: 14-20

Den norske kunsterne, der har skabt bådene, har ønsket at illustrere de forskellige faser i et kvindeliv. Foto: Mads Hansen
Onsdag eftermiddag fra klokken 16 til 18 kan man møde den norske kunstner på Vejle Kunstmuseum. Ved arrangementet, der er gratis, kan man over et glas vin høre mere om tilblivelsen af de markante skibe. Foto: Mads Hansen
De tre Life Boats er udstyret med motor, og er komplet sødygtige, selvom de ikke ser sådan ud. Mandskabet ombord holder dog skibene tæt ved land, da de ikke er særligt sjove at sejle i i hårdt vejr. Foto: Mads Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Bøvl med rundspørge om kommunal rengøring: Uklar kommunikation dumper Fredericia i stort tjek

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Fredericia

Frivillige søger videre efter Jørgen: Helikopter sættes ind i eftersøgning

Fredericia

Se video fra Østerstrand: Borgmester fortæller om den lokale corona-situation

Annonce