Annonce
Udland

Biden advarer styret i Cuba: Skift kurs eller vi rammer jer

USA advarer styret i Cuba om yderligere sanktioner, hvis det ikke gennemfører prodemokratiske ændringer. Det sker i kølvandet af uhørte folkelige protester i Cuba mod styret tidligere i juli. Foto er fra en sympatidemonstration med protesterne 26. juli i bydelen Little Havana i Miami i Florida. Foto: Giorgio Viera/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsident kræver markante reformer i Cuba, men tvivler på, at styret reagerer.

USA's præsident, Joe Biden, advarer det kommunistiske styre i Cuba om yderligere sanktioner, såfremt det ikke gennemfører reformer og ændrer politisk kurs.

- Der kommer flere (sanktioner, red.), med mindre der sker en drastisk ændring i Cuba, hvilket jeg ikke forventer, siger Biden efter et møde i Det Hvide Hus med cubansk-amerikanske ledere.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Annonce

Tidligere fredag indførte USA's finansministerium sanktioner mod to ledende politifolk i Cuba samt hele det nationale revolutionspoliti, som slog hårdt ned på folkelige protester rettet mod regeringen tidligere i juli.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters lader sanktionerne hovedsageligt til at være symbolske.

Finansministeriet oplyste, at sanktionerne er en respons på politiets "handlinger for at undertrykke fredelige, prodemokratiske protester i Cuba, der begyndte 11. juli".

Det er en henvisning til, at mange hundrede deltagere i demonstrationerne i hovedstaden Havana og andre byer blev pågrebet. Flere er allerede blevet idømt fængselsstraffe.

Protesterne 11. og 12. juli med slagord som "frihed", "ned med diktaturet" og "vi er sultne" var et særsyn i Cuba. De er blevet omtalt som de største siden revolutionen i den caribiske østat i 1959, der bragte Fidel Castro til magten.

Utilfredsheden i befolkningen skyldes økonomisk hårde tider, der blandt andet har udløst mangel på fødevarer, samt utilfredshed med regeringens håndering af coronapandemien.

USA og Cuba har siden revolutionen for over 60 år siden haft et problematisk forhold. USA har i årtier opretholdt en handelsembargo mod Cuba, som har påvirket den cubanske økonomi negativt.

Under den demokratiske præsident Barack Obama skete der en opblødning i forholdet. I 2015 meddelte Obama, at de diplomatiske forbindelser ville blive genoptaget, og året efter aflagde han et historisk besøg i Cuba.

Men i 2017 strammede Obamas efterfølger, republikaneren Donald Trump, igen USA's kurs over for landet.

/ritzau/

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce