Annonce
Udland

Biden vil ikke tvinge amerikanerne til at tage vaccine

USA's kommende præsident, Joe Biden, har gjort det klart, at amerikanerne ikke vil blive tvunget til at tage vaccine mod covid-19, når den bliver tilgængelig i landet. Foto: Leah Millis/Reuters
Som præsident vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at opmuntre folk til at gøre det rigtige, siger Biden.
Annonce

USA's kommende præsident, Joe Biden, har gjort det klart, at amerikanerne ikke vil blive tvunget til at tage vaccine mod covid-19, når den bliver tilgængelig i landet.

- Som præsident vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at opmuntre folk til at gøre det rigtige, og når de gør det, vise, at det gør en forskel, siger Biden.

Målinger fra PEW-forskningscenter siger, at kun 60 procent af amerikanerne for øjeblikket er indstillet på at tage vaccinen. I september var det 51 procent, som sagde, at de var indstillet på at tage vaccinen.

Udmeldingen fra Biden kommer samtidig med, at USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har offentliggjort en række nye anbefalinger til håndteringen af coronakrisen.

Et af de mest opsigtsvækkende punkter er, at myndigheden nu anbefaler "universel brug af mund" indendørs. Anbefalingen gælder alle offentlige indendørsarealer og altså ikke i private hjem.

Det fremgår af vejledningen, som CDC har lagt på sin hjemmeside fredag aften dansk tid.
I rapporten betoner CDC, at USA er gået ind i en ny fase af coronakrisen, hvor koldere vejr bidrager til højere smittetryk, da flere opholder sig indendørs.

Spørgsmålet om brug af mundbind har været et omstridt emne i USA. Ikke mindst under valgkampen op til det amerikanske præsidentvalg

Biden har bedt eksperten i smitsomme sygdomme Anthony Fauci om at fortsætte som sundhedsrådgiver efter præsidentskiftet den 20. januar.

Fauci , ekspert i smitsomme sygdomme, har været en profileret skikkelse i arbejdsgruppen i Det Hvide Hus, der arbejder med bekæmpelse af corona. Han er blevet et velkendt ansigt i medierne, hvor han bliver bedt om at give sit bud på, hvordan pandemien bør bekæmpes.

Det har resulteret i kold luft mellem Fauci og den siddende præsident, Donald Trump, der har valgt sin egen strategi.

I et interview med CNN siger Biden, at han selv vil tage vaccinen, når Fauci giver grønt lys for vaccinens sikkerhed. Den 78-årige kommende præsident vil tage den offentligt, siger han.

Dermed følger Joe Biden i fodsporene af de tre tidligere amerikanske præsidenter Barack Obama, George W. Bush og Bill Clinton, der alle har tilbudt frivilligt at lade sig vaccinere for rullende kameraer.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Xenia afleverer sine børn for at kunne passe andres: - Folk gør bestemt, hvad de kan

Middelfart

Tanja blev meldt til politiet for at holde sin salon åben: - Det er aldrig sjovt at blive beskyldt for noget, man ikke har gjort

Fredericia For abonnenter

Tanya fjernunderviser og har fem børn hjemme fra skole: - Der er en anden slags nærhed

Annonce