Annonce
Fredericia

Bil udleder 0,05 kg CO2 ved stop for rødt: Så ja til flere grønne bølger i Fredericia

I generationer har trafikken påvirket miljøet og været kilde til tandmærker i rattet, fordi den ikke gled. Ny finindstilling af lyskryds over hele landet sparer både miljøet og bilister for negative konsekvenser af vores samfærdsel. Her historisk billede af en myldrende Nørrebrogade i København 1958 med flydere, sporvogne og knallerter. Arkivfoto: Poul Petersen, Ritzau Scanpix
Miljøet har gavn af justeringer af lyskryds. Men også bilisterne. I travlt anlæg sparer vi til sammen 30 timers rejsetid dagligt ved finindstilling af signaler.

Fredericia: Det er ikke små gevinster, der høstes ved at have opdaterede lyskryds, som det nu sker i Fredericia.

Det forklarer områdechef i Vejdirektoratet, Charlotte Vithen, i en pressemeddelelse om fordelene ved en kommende finindstilling af flere hundrede trafiksignalanlæg - som lyskryds hedder i fagsproget - på statsveje over hele landet.

Blandt andet når man kommer fra Østjyske Motorvej E45 ved 60b Taulov Nord og ned på Skærbækvej, hvor blandt andet Mobilhouse ligger.

Annonce

- Beregninger viser, at en typisk bilist bruger 0,02 liter brændstof på et enkelt stop for rødt med efterfølgende acceleration. Det svarer til 0,05 kg CO2.

- Det lyder måske ikke af særligt meget, fortsætter Charlotte Vithen, men i et mellemstort trafikanlæg med 20.000 biler i døgnet kan man spare ét ton CO2 om dagen med bare ét gennemsnitligt sparet stop for rødt pr. bilist.

Gevinsten for bilisten:

Udover miljøgevinsterne giver finindstillingerne markante rejsetidsgevinster for os trafikanter.


I et mellemstort trafikanlæg med 20.000 biler i døgnet kan man spare ét ton CO2 om dagen med bare ét gennemsnitligt sparet stop for rødt pr. bilist.

Områdechef, Vejdirektoratet, Charlotte Vithen


- Vores trafiksignaler står ofte ved forbindelsesvejene ind til byområder og ved motorvejstilslutninger, fortæller områdechefen i Vejdirektoratet:

- Vi kan for eksempel se på målinger, at vores ændringer på trafiksignalanlægget i krydset Hillerødmotorvejen-Overdrevsvejen i Hillerød medførte en samlet daglig rejsetidsbesparelse på gennemsnitlig 30 timer for alle trafikanterne i krydset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce