Annonce
Kultur

Billetter til film i det fri nærmest revet væk: Fire titler er allerede udsolgt

Hvis du gerne vil se film på Esplanaden i Kanalbyen den første weekenden i maj, skal du skynde dig. Der er kun ledige billetter til to ud af seks film. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
1. maj vil der igen være liv på Esplanaden i Kanalbyen. Der er arrangeret drive-in-bio, og status er, at næsten alle billetter er revet væk til arrangementet, der foregår under åben himmel - i bil.
Annonce

Fredericia: Fredag formiddag blev det offentliggjort, at Esplanaden i Kanalbyen seks gange i første weekend af maj forvandles til biograf i det fri.

Status søndag eftermiddag, at der kun er små 30 billetter tilbage til to af de seks titler, der i løbet af weekenden kommer til at løbe hen over to storskærme.

- Fire ud af seks forestillinger er nu udsolgt. Kun Cars og Star Wars har små 30 billetter tilbage, lyder det fra Ulrich Nicolaisen, direktør i EventC.

Det er EventC, der sammen med Fredericia Shopping og Business Fredericia står bag drive-in-bio-arrangementet. Dog har en række sponsorer gjort arrangementet muligt.

Annonce

Seks film

Der er i alt blevet sat 600 billetter til salg, og en billet koster 200 kroner plus gebyr. Den billet bliver så ved indgangen til drive-in-biffen byttet til et gavekort, der efterfølgende kan bruges i en de butikker, der er medlem af Fredericia Shopping.

Det bliver ikke muligt at stå ud af bilerne under drive-in-arrangementet, og der er plads til 100 biler per arrangement. 50 per storskærm.

Den første film bliver vist 1. maj klokken 17. Her er det Toy Story 4. Derefter følger Star Wars, Lion King, Grease, Cars 3 og til sidst Top Gun.

Som udgangspunkt bliver der kun arrangeret drive-in-bio den ene weekend. Det er i hvert fald den eneste omgang, der for nuværende er planlagt. Direktøren i EventC afviser dog ikke, at der kunne komme et ekstra lignende arrangement senere. Han har dog tidligere slået fast overfor Fredericia Dagblad, at det ikke handler om at blive en konkurrent til Panorama Biograferne. Tværtimod.

Panorama Biograferne er en af sponsorerne, og deres trailers til kommende film i den fysiske biograf kommer også til at løbe over de to storskærme på Esplanaden.

Annonce

Dialog med politiet

I weekenden kom det frem, at arrangementer som drive-in-biografer, som dukker op flere steder i landet i disse nedlukningstider, skulle godkendes af politiet. Allerede inden den udmelding, havde folkene bag EventC været i dialog med både TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi. Det er ren procedure for EventC altid at kontakte myndighederne, inden eventbureauet går i gang med et arrangement.

- Men vi følger selvfølgelig op på vores aftaler og tilladelser i morgen (mandag, red.) for at være sikker på, at alt stadig er, som det skal være, slår Ulrich Nicolaisen fast.

Annonce
Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FC Fredericia For abonnenter

Borgmester afviser beskyldninger: FHK har lige så gode vilkår som alle andre

Annonce