Annonce
Erhverv

Biltransportør efter fyring af 90 ansatte: Hjælpepakken udskød kun problemerne

- Der vil gå lang tid før, at vi komme op på samme niveau i bilbranchen, som inden krisen ramte. Vi forudser, at ved udgangen af 2020 vil vi ligge på et aktivitetsniveau, der er på 70 procent af det, vi kom fra, siger direktør i Dansk Auto Logik Kurt Rath. Arkivfoto:
Biltransportør Dansk Auto Logik, der har hovedkvarter i Vamdrup, har fyret 90 ud af 280 ansatte. Krisen er så langvarig i bilbranchen, at hjælpepakkerne kun udskød problemerne, siger direktøren.
Annonce

Vamdrup: På en normal dag lander der mellem 300-500 biler på Dansk Auto Logiks terminaler, som virksomheden sender videre for bilimportører. Men lige nu kan antallet af biler tælles på et par hænder, og det er typisk biler fra Østen, der har været undervejs i lang tid.

Samtidig er bilsalget skrumpet voldsomt. Det betyder, at antallet biler, der bliver leveret på kryds og tværs af kongeriet, er skrumpet med 50 procent. Normalt transporterer Dansk Auto Logik 1600-1800 biler dagligt.

Corona-krisen har betydet, at Dansk Auto Logik i starten af april fyrede 90 ansatte ud af i alt 280 ansatte. Cirka to tredjedele af de fyrede arbejdede på hovedkvarteret i Vamdrup, mens de resterende var ansat på Ringsted-afdelingen. Cirka 30 chauffører er fyret, fem på værkstederne, syv funktionærer, og resten er pladsfolk på terminalerne.

- Vi kiggede selvfølgelig på de forskellige hjælpepakker, men det, vi hører fra branchen, og det vi selv tror, er, at bilbranchen ikke kommer lige så hurtigt ud af krisen, som vi sprang ind i krisen. Det her kommer til at sætte nogle længerevarende spor hos os, siger administrerende direktør Kurt Rath.

Hvis vi var gået med i hjælpepakken, så havde vi bare udskudt problemerne og skabt en masse usikkerhed - også hos de tilbageværende medarbejdere.

Kurt Rath, direktør Dansk Auto Logik

Annonce

Plaster på såret

Virksomheden har i forbindelse med krisen også pillet nummerpladerne af 30 lastbiler, så virksomheden i dag har 110 lastbiler, der fortsat er indregistreret. Hjælpepakken med lønkompensation, der løber til juni, rækker ikke langt i den aktuelle krise, lyder det fra direktøren.

- Men de omkostninger vil være have haft i forbindelse med, at vi skulle indgå i trepartsaftalen om lønkompensation, dem har vi lagt i en pulje og brugt til som del af en ekstraordinær afskedigelsesopgørelse til de medarbejdere, vi har opsagt, siger Kurt Rath.

Det handler blandt andet om at udvise samfundssind, lyder det fra direktøren.

- Vi er ejet af en fond, der stiftet af grundlæggeren af firmaet, og skal altså ikke stå til regnskab for nogle aktionærer, og derfor var det ret nemt at få den aftale igennem. Og så tror og håber vi på, at vi senere kan kontakte nogle af de gode medarbejdere, der blevet opsagt, når tingene bliver bedre. Men hvis vi var gået med i hjælpepakken, så havde vi bare udskudt problemerne og skabt en masse usikkerhed - også hos de tilbageværende medarbejdere, siger Kurt Rath.

Annonce

Fremtiden er helt anderledes

Virksomheden har de seneste år nydt godt af det rekordstore bilsalg, og over de seneste fem år har overskuddene i Dansk Auto Logik før skat svinget mellem 24 og 42 millioner kroner. Men nu er de gode tider snart forbi.

- I det regnskab, der løber frem til udgangen af juni, vil det kunne ses, at vi har haft relativt store udgifter til aftrædelsesgodtgørelser, og der er mange ting, der er usikre lige nu. Men vi blev ramt af corona-krisen på et tidspunkt, hvor vi regnskabsmæssigt performede rigtig godt. Så trods krisen bliver resultatet i år tilfredsstillende set i lyset af krisen. Men det regnskab vi kigger ind i, det bliver en helt anden historie, og lige nu har vi ikke nogen forventninger til resultatet. Fremtiden er helt anderledes, siger Kurt Rath.

Kort om Dansk Auto Logik

Dansk Auto Logik er den største autotransportør i Danmark. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 280 medarbejdere. Virksomhed løser opgaver indenfor modtagelse, montering, klargøring og opbygning. Virksomheden er ejet af en fond, der er stiftet af grundlæggeren Bent O. Jørgensen, som stiftede firmaet i 1962.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce