Annonce
112

Biltyveri, færdselsuheld og forsøg på indbrud: Her er weekendens døgnrapport fra Nordvestfyn

Foto: Michael Bager

Nordvestfyn: En virksomhed på Limosegyden nær Nørre Aaby har i weekenden haft besøg af ubudne gæster. Det fremgår af et uddrag af Fyns Politis døgnrapport, at man på virksomheden 22. marts kort efter klokken 06 om morgenen kunne konstatere, at nogen havde forsøgt at bryde ind. Dog uden held. En træport var forsøgt opbrudt, men gerningsmanden havde ikke heldet med sig og gav tilsyneladende op.

Et par dage tidligere - i tidsrummet mellem 19. marts klokken 00 og 21. marts klokken 16 er en sort VW UP blevet stjålet fra Jernbanegade. Det er sket med rette nøgle.

Fredag 20. marts holdt en personbil parkeret på en parkeringsplads på Kirsebærgrenen i Skrillinge, da en anden bil formentlig har påkørt den. Bilen blev nemlig efterladt med ridser langs højre side og på dæk og fælgen. Desuden var kofangeren revet løs, og der var efterladt en rød lygteskærm - sandsynligvis var den påkørende bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce