Annonce
Danmark

Bios må se langt efter trecifret millionbeløb: Regionen får største bid af Falck-erstatning

Alle forligsparter ser Bios-sagen som lukket nu efter Falcks kompensation. Arkivfoto: Louise Koustrup
Falck betaler samlet 152,5 millioner kroner i erstatning til ambulanceselskabet Bios, Region Syddanmark og konkursboet efter Bios. Bios-advokat har tidligere meldt ud, at selskabets tab kan svare til et trecifret millionbeløb, men erstatningen ligger formentlig langt under det beløb. Dog er parterne tilfredse med aftalen.

Ambulanceselskabet Bios må formentlig tage til takke med mindre, end selskabet havde forventet. Det ligger fast, efter at Falck mandag meldte ud, at virksomheden samlet set betaler 152,5 millioner kroner i godtgørelse til Region Syddanmark, Bios og omkring 500 kreditorer i Bios’ konkursbo.

Forliget mellem parterne er blevet indgået efter en lang og betændt konflikt, der har sit udspring i 2014. Her vandt Bios retten til at køre ambulance i størstedelen af Region Syddanmark efter Falck. Ambulancedriften voldte det hollandske ambulanceselskab store problemer, og det viste Falck sig at bære en stor del af skylden for. I hvert fald politianmeldte Konkurrencerådet i januar Falck for at misbruge sin dominerende position på markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Hvor store beløb hver part nu får i erstatning, er hemmeligt.

I februar understregede Torkild Høg, der repræsenterer ejerne af det konkursramte Bios, over for DR, at han ikke ville sætte tal på, hvor meget det hollandske ambulanceselskab ville kræve i erstatning. Dog sagde han, at tabet "beregnes i et tocifret, måske trecifret millionbeløb". Men den erstatning, som Bios nu modtager af Falck, ligger formentlig langt under det niveau.

Annonce

Sagen kort

I januar fremlagde Konkurrencerådet en rapport, der dokumenterede Falcks forsøg på at presse Bios ud af markedet i Region Syddanmark. Falck havde i 2014 mistet udbudskontrakten til det hollandske selskab, og herefter lancerede Falck en intern masterplan på seks punkter via hjælp fra to kommunikationspartnere, der blandt andet skulle forhindre Bios i at overtage ambulancereddere fra Falck.

Året efter fik Falck ransaget flere kontorer på grund af mistanke om ulovlige aktiviteter, og det førte i februar i år til en politianmeldelse fra Konkurrencerådet.

I sommeren 2016 var Bios gået konkurs, efter at selskabet skyldte Region Syddanmark 63 millioner kroner for rod i vagtplanerne, og med afsløringerne om Falcks ulovligheder startede hollænderne en erstatningssag sammen med Region Syddanmark og flere hundrede kreditorer.

Det var under Falcks tidligere ledelse, at masterplanen med at forhindre ambulancereddere til Bios stod på. Siden har Jakob Riis overtaget som administrerende direktør og undskyldt på koncernens vegne i sommeren 2018. Falck vil ikke kommentere, hvordan selskabet fordeler erstatningsbeløbet mellem sagsparterne.

Hollandsk tavshed

Region Syddanmark oplyser i en pressemeddelelse, at regionen får tre fjerdedele af et samlet krav på 120 millioner kroner, der blandt andet dækker over lønkrav for de medarbejdere, der blev overdraget til regionen i forbindelse med Bios’ konkurs. Det svarer til 90 millioner kroner, hvilket regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), dog ikke ønsker at bekræfte.

- Jeg synes, at vi kan glæde os over, dels at alle de verserende sager, der kunne være på kryds og tværs med alle parter, nu bliver lukket ned, og dels at der kommer en pæn økonomisk kompensation ned i regionskassen, siger hun.

Det efterlader en resterende erstatningssum på 62,5 millioner kroner, som fordeles blandt de øvrige parter - herunder Bios. Torkild Høg er ikke vendt tilbage efter avisens henvendelser. Ifølge en pressemeddelelse er administrerende direktør for Bios Groep, Stef Hesselink, dog tilfreds med aftalen.

- Jeg er tilfreds med den aftale, der nu er indgået, og med at Falck kompenserer for de tab, vi led som virksomhed. Falck har vist, at de er i stand til at starte et nyt kapitel i deres historie, udtaler han.

Kommunikationsansvarlig for Bios i Danmark Thomas Juul-Dam oplyser, at selskabet ikke har yderligere kommentarer.

Dækket ind

Kurator i konkursboet efter Bios i Danmark Jan Bruun Jørgensen ønsker heller ikke at fortælle, hvor stort et beløb der tilfalder konkursboet, men han forventer, at alle kreditorer får fuld dækning.

- De, der stod til at tabe penge på Bios’ konkurs, kan nu gøre sig begrundet håb om at få fuld dækning. Det betyder, at vi forhåbentlig kan være færdige med konkursboet allerede i indeværende år, siger han.

Ifølge ham har parterne været i dialog om forliget siden januar, hvor Konkurrencerådet fastslog, at Falck misbrugte sin dominerende position i markedet ved at gennemføre en strategi, der skulle ekskludere Bios.

Falcks administrerende direktør, Jakob Riis, udtalte i maj, at Falck var parat til at betale, hvis det kunne dokumenteres, at selskabets ageren havde forvoldt sagens parter tab.

- Der har været vilje fra alle parter til at se på en løsning, som alle kunne leve med. For vores vedkommende i boet synes vi, at vi har opnået et bestemt tilfredsstillende resultat, siger Jan Bruun Jørgensen.

Alternativet til forliget ville ifølge ham have været, at konkursboet var gået rettens vej.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende.Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser.En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr.Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print.Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier.I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser.Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre.S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag.Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.”Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene.De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok.Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati.Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016

Annonce