Annonce
Debat

Birgitte Vind (S): Nyt udspil sætter børnenes stemme i centrum

Birgitte Vind. Pressefoto

Læserbrev: Alt for mange børn får i dag en utryg start på tilværelsen, hvilket desværre sætter dybe spor langt ind i voksenlivet.

Nogle børn vokser op i familier, hvor deres forældre ikke har det nødvendige overskud til at tage vare på dem, andre lever en omtumlet tilværelse med mange skift mellem forskellige plejefamilier og bosteder.

Alle børn fortjener en tryg barndom, men for nogle er de første leveår desværre præget af følelsen af ikke at høre til nogle steder, af ikke at blive lyttet til. Nogle børn vokser op med mange forskellige primære voksne i løbet af deres barndom.

Det er nogle af de ting, socialordfører Camilla Fabricius (S) og jeg fik indblik i, da vi i sommer afholdt lyttemøder i både Aarhus og Vejle for de mennesker, det her område handler om: anbragte børn, plejefamilier, forældre til anbragte børn og mange andre interessenter med erfaring fra anbringelsesområdet. Hovedfokus var at lytte og indsamle viden og erfaringer om, hvordan vi sikrer bedre anbringelser fremover.

Regeringens udspil ”Børnene Først”, der blev præsenteret for nylig, imødekommer mange af de problematikker, der kom frem på mødet.

I alt består udspillet af 43 konkrete initiativer, der dels er forebyggende og dels skal afhjælpe de svigt, som anbragte børn oplever i dag.

Blandt de mange initiativer er forslaget, at børn allerede får partsstatus, når de fylder 10 år, så de i højere grad får en stemme i deres eget liv. Men der er også gode initiativer som for eksempel at give anbragte unge længere tid til at færdiggøre deres uddannelse, give anbragte unge en netværksfamilie og sikre, at de ikke står helt alene, når de fylder 18 år.


I udspillet kan man genkende mange af de input, der kom frem til høringen i Vejle.


I udspillet kan man genkende mange af de input, der kom frem til høringen i Vejle:

Blandt andet, at vi skal være bedre til at lytte til barnet og sætte barnets rettigheder først. Som det er nu, bliver børn ikke altid hørt, og de har færre rettigheder end deres forældre. For eksempel bør anbragte børn have ret til at sige nej til samvær med biologiske forældre, hvis det strider imod deres ønsker.

Regeringen vil desuden gøre børns rettigheder til en del af undervisningen i folkeskolen. Vi skal sikre os, at ingen børn har opfattelsen af, at vold er en almindelig del af opdragelsen. Børn skal kende deres rettigheder og vide, at der er alternativer til hjem med vold, misbrug og omsorgssvigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia fik sit første point i 2021 - det overskygger alt

Annonce