Annonce
Udland

BLÅ BOG: Dommer Amy Coney Barrett er stærk i troen

Pool/Reuters
Amy Coney Barrett er praktiserende katolik, tidligere underviser på universitetet og mor til syv børn.
Annonce

Navn: Amy Coney Barrett.

Alder: 48 år (født 28. januar 1972).

Fødested: New Orleans, Louisiana, USA.

Datter af: Michael Coney, advokat for Shell Oil Company, og Linda Coney, gymnasielærer, der underviste i fransk, samt hjemmegående husmor.

Nationalitet: Amerikansk.

Uddannelse:

Hun blev student fra det katolske gymnasium St. Mary's Dominican High School i 1990.

Herefter læste hun engelsk, litteratur, fransk og kunst på Rhodes College.

Hun studerede jura ved University of Notre Dame, hvor hun i 1997 dimitterede som nummer et på sin årgang.

Karriere:

Efter universitetet fik hun arbejde ved appeldomstolen i Washington D.C. for dommer Laurence Silberman og i 1998 hos højesteretsdommer Antonin Scalia.

Efterfølgende arbejdede hun kortvarigt som advokat, før hun i 2001 vendte tilbage til den akademiske verden som underviser. Først på George Washington University i Washington D.C. og derefter på sit tidligere universitet, Notre Dame, i delstaten Indiana.

På universitetet underviste hun i forfatningsret, civilproces og lovfortolkning i 15 år, indtil hun i maj 2017 blev nomineret af præsident Donald Trump som dommer for appeldomstolen i det 7. retsdistrikt, der dækker delstaterne Illinois, Indiana og Wisconsin.

Hun blev endeligt godkendt til den føderale appeldomstol 31. oktober 2017 med stemmerne 55-43. Tre demokrater stemte for hende.

Den 26. september 2020 blev hun nomineret til USA's højesteret af præsident Donald Trump.

Civilstand: Hun har været gift med juraprofessor Jesse M. Barrett siden 1999. De to har syv børn, hvoraf to er adopteret fra Haiti. Deres yngste biologiske barn har Downs syndrom.

Bopæl: South Bend i delstaten Indiana.

Fritidsinteresser: Amy Coney Barrett er praktiserende katolik.

Andet: I sit hverv som føderal dommer har hun udtalt sig som modstander af en strammere våbenlov. Hun har også signaleret, at hun støtter en strammere abortlovgivning.

Kilder: The Guardian, Reuters, Kongressen.com.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce