Annonce
Middelfart

Blå himmel og kolde øl gav perfekte forhold til jazzen

Solen skinnede, fadøllene var kolde, og jazzen flød ud over pladsen. Guldkronen greb chancen for at få noget jazz til byen til trods for den aflyste Middelfart Jazzfestival, og det var rygtedes i byen og omegnen, for der var fyldt helt op på Torvet. Foto: Mia Harm Madsen
Der var jazz og god stemning på Torvet, da der fredag eftermiddag blev skudt gang i tre dages jazzfestival i Middelfart. Hen over weekenden vil der være mange flere jazzoplevelser at få.
Annonce


Middelfart: Det var helt perfekt. Himlen var blå, som den ikke har været det i ugevis. Havet under broerne skinnede om kap med solen. Duggen perlede fra de iskolde fadøl, mens vinden bar et pust af tobaksrøg med sig rundt på den fyldte plads. Ingen kunne have ønsket sig en bedre ramme for tre dages jazz på Torvet ved Guldkronen, for efter et forbandet forår med corona, der tvang Middelfart Jazzfestival til at aflyse den jazzfest, der ellers skulle have været holdt i disse dage, og derefter en kold og kedelig højsommer, var der endelig en snert af sommer og sorgløshed.

Da Vestre Jazzværk gik på scenen skete det under klapsalver. Derefter var der blæs på ud over Torvet. Foto: Mia Harm Madsen
Annonce

Fyldt på Torvet

Det er på initiativ fra Guldkronens indehavere, Henrik og Lotte Rasmussen, at jazzen alligevel kan flyde frit i Middelfart denne weekend.

Efter at have genoptaget lørdagsarrangementet "Musik på Torvet", blev parret enige om også at få noget jazz ind i byen.

Det var også rygtedes, for allerede inden musikken gik i gang fredag klokken 15, var der fyldt op på alle siddepladserne.

Jazz på Torvet

Lørdag 1. august

11-15 Odensebanden

15-19 L Wood Joy

19-22.30 Godsejerens Jazz & Blues Band

Søndag 2. august

12-15 Søndagsmatine’ Kapelmester Møllers Trio

Desuden har Middelfart Handel og Brobygning Middelfart den 1.-2. august allieret sig med Middelfart Jazzfestival og sat underholdning sammen for både store og små.

Lørdag er der oplevelserne på Lillebæltværftet klokken 11.30 og 13.30, hvor NinJazz huserer i skikkelse af vokalist Peter Marott, Mads Søndergaard på piano og Tomas Raae på bas.

Søndag kan man møde de fire middelfartere John Vinter på tuba, Tom Nissen på banjo og guitar, Erik Sørensen på saxofon og klarinet og Knud Schwaner på basun. Navnene vil nok være mange bekendt fra tidligere Fionia Jazzband-optrædener. Fionia Jazzband er nemlig denne søndag omdannet til et gående streetorkester, som kan høres i Algade og Østergade. De spiller to gange klokken 11.30 og klokken 13.30

Gurli Nielsen (t.v.)  og Ellen Hedmark har været til Middelfart Jazzfestival lige så længe, som den har eksisteret. Selv om festivalen blev aflyst i år, greb de to veninder alligevel chancen for at høre noget jazz i Middelfart, da Guldkronen fik stablet en ny festival på benene. Foto: Mia Harm Madsen

Fra Fredericia og Kolding havde Ellen Hedmark og Gurli Nielsen fundet vej til Torvet. Det var der nu egentlig ikke noget nyt i, for de to veninder har i de sidste 30 år været til jazz i Middelfart under jazzfestivalen. Netop kommet hjem fra fem ugers sejlferie i hver deres båd med hver deres mand men på samme tur på de danske farvande var de klar til at høre jazz. Præcis som de plejer.

- Vi har været i 16-17 forskellige havne de sidste fem uger, men vi kommer altid hjem til jazzfestivalen. Vi har været med lige fra starten, og vi har altid været glade for at komme til Middelfart. Vi bliver her hele weekenden og lytter til jazz. Bådene ligger fast i Middelfart Marina, vi tager hjem og griller og kommer igen i morgen, forklarede Ellen Hedmark.

Både lørdag og søndag fortsætter musikken, og efter vejrudsigten at dømme gør solskinnet det samme.

Jazz på Torvet, Guldkronen
Jazz på Torvet, Guldkronen
Jazz på Torvet, Guldkronen
Jazz på Torvet, Guldkronen
Jazz på Torvet, Guldkronen
Jazz på Torvet, Guldkronen
Jazz på Torvet, Guldkronen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Død person blev fundet i et grønt område ved Vognmagervej

Fredericia

Mand stadig i kritisk tilstand efter badeulykke: Kommune tjekker sikkerheden

Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Annonce