Annonce
Kolding

Blæst, hagl og regn stoppede ikke KoldingQ

KoldingQ dribler bolden op ad banen FOTO. Birgitte Carol Heiberg

Et hårdt prøvet KoldingQ hold skulle forsøge at hente lidt selvtillid mod Næsby BK i Sydbank Kvindepokal. Det var derfor kun en sejr, som kunne bruges, hvis koldingholdet skulle gå videre i turneringen. Men efter en tæt kamp med forlænget spilletid før en vinder kunne afgøre, var det koldingenserne som med det yderste af neglene kunne gå videre i pokalturneringen med en sejr på 2-1 efter forlænget spilletid.

Første halvleg bød på problemer i Kolding forsvaret, som også har haft store problemer i ligaen. Denne gang var det Louise Larsen som stod for problemerne. Hun bragte hjemmeholdet Næsby foran midtvejs i første halvleg.

Anden halvleg bragte en vild afslutning med sig. Koldingenserne forsøgte i hele halvlegen at udligne, men de måtte vente helt til sidst før de fik deres scoring. Det var en klar forløsende scoringen for koldingholdet både fordi det bragte dem tilbage i opgøret, men også fordi det var deres første mål i tre kampe. Det mål udløste forlænget spilletid for begge mandskaber.

Meget lig afgørelsen i ordinærspilletid, var det igen en sen scoring blot fem minutter før tid. Her var det igen Molli S. Plasmann, som satte sit afgørende aftryk på kampen til Koldings fordel og kunne sende KoldingQ videre i Pokalturneringen.

Cheftræner Peter Pedersen sagde følgende om kampen

- Det var lorte blæsevejr med hagl og regn og svære betingelser at spille under, og vi kommer bagud mod et hold som forsvar sig rigtig godt, så vi skulle gøre dem møre til sidst og det blev de også. De kom ikke ud af deres eget straffesparkfelt i hele overtiden, så der var udsolgt ved dem, så det var bare et spørgsmål om tid før vi fik den prikket ind.

Om KoldingQ’s næste kamp havde han følgende og sige.

- Vi håber lidt at Brøndby tænker rigtig meget på de skal spille en europacup kamp, så kan vi da godt drille dem.

Næsby BK – KoldingQ 1-2 (1-0)

Fodbold, Sydbank Kvindepokalen, Kvinder

Mål for begge hold: Louise Larsen (18.), Molli S. Plasmann (88., 107.)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce