Annonce
Kolding

Blev først taget med promille på 2,2 og kørte derefter uden kørekort: 56-årig røg i fængsel og fik konfiskeret sin bil

En 56-årig mand fra Vejen Kommune blev mandag idømt fire måneders ubetinget fængsel, frakendelse af førerretten til bil i 10 år, og så fik han konfiskeret sin bil for at have gentaget grove forseelser med spirituskørsel og kørsel uden kørekort. Arkivfoto: Morten Nielsen
En 56-årig mand fra Vejen Kommune fik et vink med en vognstang om ikke igen at begive sig ud i spirituskørsel. Selvom sagen var for gammel til at dømme ham for vanvidskørsel, så blev konsekvenserne nogenlunde de samme.

Vejen/ Kolding: En tørstig 56-årige mand fra Vejen Kommune fik mandag en kraftig formaning fra retten i Kolding om at holde op med at drikke og køre bil.

Her blev han nemlig dømt i tråd med anklageskriftet, der både lød på flere overtrædelser af færdselsloven, modsættelse af anholdelse og trusler mod tjenestemand i funktion.

Derfor endte manden med en straf på fire måneders ubetinget fængsel, 10 års frakendelse af førerretten til bil, ligesom han fik konfiskeret sin bil.

Annonce

Den 56-årige mand var nemlig tiltalt for ved to tilfælde at have kørt bil med en promille langt over det tilladte.

Værst var det den 13. august 2020, hvor han blev stoppet i en lånt bil i krydset ved Jens Holms Vej og Fynsvej i Kolding. En time senere fik han målt sin promille til svimlende 2,2.

Det viste sig i øvrigt, at manden også havde indtaget hash.

Inden blodprøveresultatet forelå, nåede manden dog fysisk at modsætte sig anholdelse, og da man ankom til Kolding Sygehus for at få taget blodprøven, så truede den 56-årige en betjent med at sparke vedkommende i hovedet og bide dennes kønsdele af.

"Jeg bider nosserne af dig", skulle han have sagt ifølge anklageskriftet.

Det blev han også dømt for.

Med den nuværende lovgivning om vanvidsbilisme vil en promille på over to automatisk udløse en konfiskation af bilen. Men da spirituskørslen fandt sted før 31. marts 2021, hvor loven trådte i kraft, kom paragraffen ikke i brug.

Spirituskørsel på juleaften

Alligevel må manden af med sin bil.

Det skyldes, at han juleaften sidste år kørte spirituskørsel med en promille på 1,2 ved Rødding uden kørekort, da politiet havde taget det fra ham i forbindelse med spirituskørslen i august i Kolding.

Og da manden indenfor to år både har kørt spirituskørsel og uden kørekort, så var der fri bane til at konfiskere hans bil.

Den 56-årige mand ankede dommen på stedet med mål om frifindelse i de forhold, han ikke havde erkendt.

Han nægtede nemlig at have modsat sig anholdelsen i Kolding og truslerne på Sygehuset samme dag.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Kolding

Kasper Asgreen nomineret til Danmarks største idrætspris: - Det er en stor ære

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Annonce