Annonce
Fredericia

Blev tilbudt penge for at trække dårlig anmeldelse tilbage: - Pizzeriaet skulle ikke shitstormes

Camilla Matthiesen fik leveret en dårlig pizza fra et pizzaria i Fredericia. Efterfølgende blev hun tilbudt kompensation fra Hungry.dk - hvorigennem hun havde bestilt pizzaen - hvis de måtte slette dele af den dårlige anmeldelse, hun havde givet pizzeriaet. Foto: Peter Leth-Larsen

27-årige Camilla Matthiesen fra Fredericia blev i weekenden tilbudt pengene tilbage for pizza, hun fandt et hår i. Tilbuddet kom fra Hungry.dk, men debatten på Facebook blev vendt mod selve pizzeriaet. Og det var aldrig hensigten.

Fredericia: Det var forargelse, der i første omgang ramte 27-årige Camilla Matthiesen fra Fredericia søndag. Den forargelse fik hende til at poste et opslag i en lokal Facebook-gruppe, hvor hun ville høre, om andre havde oplevet at blive tilbudt, hvad hun selv kalder bestikkelse for at slette dele af en negativ anmeldelse af et lokalt pizzeria.

Opslaget havde onsdag aften fået 72 kommentarer og 126 reaktioner, og fra Camilla Matthiesens egen side er opslaget blevet delt 23 gange.

- Jeg synes faktisk, det er lidt voldsomt. Der er jo ingen, der er kommet til skade, siger den 27-årige fredericianer.

Annonce
Sådan så den besked, som Camilla Matthiesen fik fra Hungry.dk, ud. Da hun delte den på Facebook, bredte den sig med lynets hast. Fredericia Dagblad har anonymiseret navnene på pizzeriaet og medarbejderen hos Hungry.dk. Screendump

Usmagelig metode

Til historien hører, at Camilla Matthiesen og familien i weekenden ville vælge den lette aftensmad, og valget faldt på pizza og pommes frites.

Pizzaen så lækker ud. Svampet, masser af fyld af ost, skinke og pølser. Men hun fandt også et hår på pizzaen. Og så smagte skinken ifølge hende surt.

Hun smed pizzaen i skraldespanden, og familien spiste i stedet toast. Da hun så fik en mail fra Hungry.dk, en portal, hvor du kan bestille take away, med spørgsmålet om, om ikke hun ville give pizzeriaet en anmeldelse, trykkede hun på linket.

- Jeg skrev, at der var lang leveringstid, at jeg fandt et hår på pizzaen og at skinken smagte gammelt, og at det var første og sidste gang, vi bestilte derfra, fortæller kvinden.

Derefter fik hun en mail fra en Hungry-medarbejder, der fortalte, at hun havde været i dialog med pizzeriaet, der ville tilbyde pengene tilbage, hvis Hungry til gengæld måtte ændre lidt i bedømmelsen og slette delen med håret og skinken. Derfra tog det fart.

- Min hensigt var aldrig, at pizzeriaet skulle shitstormes. Jeg var forarget over den måde, Hungry håndterede det på, men hvis jeg ville have haft mine penge tilbage, havde jeg da ringet til pizzeriaet, men jeg gad ikke det bøvl, så jeg smed den bare ud. Men at prøve at bestikke mig, det er usmageligt, så hvis jeg aldrig havde fået den mail fra Hungry, så havde jeg ladet det være ved det, siger Camilla Matthiesen.

Camilla Matthiesen fik leveret en dårlig pizza fra et pizzaria i Fredericia. Efterfølgende blev hun tilbudt kompensation fra Hungry.dk - hvorigennem hun havde bestilt pizzaen - hvis de måtte slette dele af den dårlige anmeldelse, hun havde givet pizzeriaet. Foto: Peter Leth-Larsen

Over stregen

I dag ville hun have gjort det samme - postet opslaget på Facebook. Dog ville hun have præciseret, at det var Hungry, hun var utilfreds med - og så ville hun have slettet pizzeriaets navn. Egentlig synes hun, det er lidt synd for indehaveren af pizzeriaet, men samtidig håber hun også, at det kan få dem til at stramme op på hygiejnen, så andre kunder ikke får samme oplevelse.

- Jeg havde virkelig ikke regnet med den reaktion, og jeg synes, det er over stregen, at det er gået sådan amok. For mig er det en lille ting, at jeg fik den her dårlige pizza, men andre gør det til en kæmpe ting. Det skulle jo ikke gå ud over pizzeriaet. Men det undrer mig ikke, at debatten hurtigt ændrede sig til at handle om stedet og ikke håndteringen fra Hungrys side, lyder det fra Camilla Matthiesen.

- Lad os være

Hun fortryder ikke at have lavet opslaget, men hun er samtidig nået dertil, hvor hun 'ikke orker mere'. Hun er træt af omtalen, og at det er kørt så langt ud.

- Jeg synes, det er sørgeligt, at folk opfører sig sådan på de sociale medier, at de kaster med mudder og får det til at dreje sig om pizzeriaet. Jeg håber bare, at folk kan finde noget andet at gå op i og så lade mig, pizzeriaet og egentlig også Hungry være. Man behøver ikke gøre det værre, end det i virkeligheden er. Det er jo bare en anmeldelse. Ingen er blevet møgsyge eller har lidt under det. Det er blevet blæst op.

Fredericia Dagblad har efter gentagne forsøg fået kontakt med indehaveren af det pågældende pizzeria. Han ønsker ikke at bidrage yderligere til sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ungt plejefirma afviser dumping: - Vi lægger en pris, så vi kan drive en virksomhed

112

Så du noget?: Vidner til indbrud søges

Læserbrev

Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand

Læserbrev: Hver gang emnet er vandmiljø, kigger man på de marker, der skråner ned mod bæltet/fjorden og siger "uha", for de marker får mindst én gang om året gødning, der passer til de afgrøder, samfundet høster for at overleve. Kigger man så ved siden af markerne bare ved Lillebælt, ligger der noget, der svarer til en grisestald med 50.000 grise, Fredericia. Hvor mange toiletskyl om dagen? Der er rensningsanlæg, ja, og det synes utopisk at overdimensionere dem så meget, at de kan omsætte 100 pct. Hvor mange procents omsætning er acceptabelt ved daglig drift, ved spidsbelastninger? Der er ingenting, der "bare" forsvinder, og renset kloakvand er ikke kemisk rent vand! Man kan dyrke bakterier og ændre kemiske forbindelser, men intet forsvinder - alt er et eller andet sted i kredsløbet. Det her gælder ikke kun vores nærområde, det er fælles endestation. Nogle steder separerer man kloak og regnvand, en god idé, men sjovt nok er man begyndt at bruge forskellig farve rør til de to ting, og rørfarven i sig selv hindrer ikke fejlkobling eller retter op på gamle fejl. Vi mennesker er slet ikke ufejlbarlige - og E-coli kommer fra byspildevand. Hvor tager man prøver af vandet - ude i det fri vand, ud for rensningsanlægget, i åen eller i drænrørene på marken?? Ud over at tænke sig bare lidt om kan man også kigge med, når der dumpes slam i Lillebælt ud for Trelde Næs. Den "fint" farvede og lange hale fra dumpningen viser, at slammet ikke bare graver sig selv ned i bunden - det er sikkert også bare landbrugets skyld, eller...

112

Dramatisk påkørsel ender med udvisningsdom: 29-årig med afghanske rødder anker

Fredericia For abonnenter

Hjemmepleje i udbud: Derfor har kommunen valgt nyt selskab

Annonce